Vinterens hånd- og hovedbeklædning

Pdf _small _icon  Pressemeddelelse


Image -icon -small  Pressebillede 1

Perlestrikkede gule muffediser designet og strikket i 2013 af Kirsten Jacobsen. Inspirationen er hentet i Falsters Minders samlinger, og opskriften kan fås på de fire tirsdage med åbent tekstilværksted.

 

Image -icon -small  Pressebillede 2

De sorte uldmuffediser med klare perler er fra omkring forrige århundredskifte og blev indleveret på Falsters Minder i 1979.

 

 

Hold pause fra julegaveindkøbene og besøg Falsters Minder, hvor du kan se eksempler fra 1900-tallet på, hvordan hoved og hænder kan holdes varme i den kolde vintertid. 

 

Fire tirsdage op til jul rykker registreringen af tekstiler ind i udstillingerne, så der ved besøg på museet er mulighed for at følge med i, hvordan to af museets frivillige og tekstilkyndige, Kirsten Jacobsen og Kirsten Dengsø, går klædedragter efter i sømmene og beskriver og registrerer dem i museets samlinger.