Julekoncert og juleminder

Kulturmindeforeningens traditionsrige julearrangement

 

Tirsdag d. 1. december afholder Kulturmindeforeningen Nykøbing F. sit traditionsrige julearrangement. Aftenen begynder med en dejlig julekoncert med mandskoret Brage, så julestemningen kan holde sit indtog. Derefter fortæller stadsarkivar i Lolland Kommune Heidi Pfeffer om julen i mands minde, det vil sige om julen igennem ca. tre generationer. Her vil historierne bag advent, Luciaoptog, julekort og klejner blive udfoldet, og traditionerne bag gaver, juletræ, julebag, julemand og de glade nisser blive præsenteret.

"Julen hører til en af vores mest elskede traditioner, som vi år efter år fejrer med stor fornøjelse. Nogle af julens traditioner er meget gamle, mens andre er kommet til i nyere tid, " fortæller stadsarkiver Heidi Pfeffer

Julestemningen breder sig yderligere med muligheden for at købe gløgg og æbleskiver til arrangementet.

 

Hvor: Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F.

Pris: Gratis for medlemmer af Kulturmindeforeningen. 60 kr. for ikke-medlemmer. Gløgg og æbleskiver 25 kr.

Hvornår: Tirsdag d. 1. december kl. 19.00

Pressemeddelelse

Pressebillede:

Juletræ på Lilletorv ca 1915