Knud Vægter og Museum Lolland-Falster holder juleflettekursus

 

Julen nærmer sig og traditionen tro inviterer Museum Lolland-Falster og fletteekspert Knud Vægter indenfor til en dag i fletteriernes tegn. I år er der både mulighed for at flette hjerter og kræmmerhuse, såjuletræet både kan vises og spisesd. 24. december. Arrangementet foregår i år d. 6. december fra kl.14 på restaurant Czarens Hus i Nykøbing F.

Da Knud Vægter voksede op i Nørre Vedby på Falster var en del af familiens juletraditioner at flette julehjerter. Hans læremester var hans mor, og det var en tradition Knud Vægter tog med sig i voksenlivet. Teknikken er gennem mange år blevet forfinet til perfektion og han har løbende udviklet nye modeller, der kunne pryde familiens juletræ. Knud Vægters arbejde har ført ham rundt i hele verden, men uanset hvilken breddegrad han befandt sig på, har fletterierne været en tilbagevendende og vigtig del af juleforberedelserne.

Gennem årene har Knud Vægter udviklet omkring 200 forskellige flettede julehjerter. Alle modellerne er samlet i bogen"Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter", hvor historien bag traditionen er fortalt og skabeloner til hjerterene er vist. Men Knud Vægter var ikke færdig med at flette julepynt og i 2010 udgav han sammen med museet bogen"Sådan lærte jeg at lave kræmmerhuse", der tager fletteriet op på et helt nyt niveau.


Har du lyst til at få fornyet julepynten og mod på at kaste dig over fletteriet, giver Museum Lolland-Falster mulighed for at komme helt tæt på Knud Vægter og få et indblik i hans kunnen ved et lille og intimt flettekursus på restaurant Czarens Hus i Nykøbing F. Så det er med at komme i det kreative hjørne, for Knud Vægters hjerter er ikke af den helt traditionelle slags - de kan både indeholde snørklede mønstre, figurer og bogstaver.

 

De to flettebøger kan købes i Museum Lolland-Falsters museumsbutikker samt ved arrangementet. Bøgerne koster 176 kr. stykket.

 

Hvornår: 6. december 2015, fra kl. 14.00

Hvor: Restaurant Czarens Hus, Langgade2, 4800 Nykøbing F.
Pris: Kr. 75 kr. inkl. materialer og kaffe/kage

Tilmelding: 54844400 eller 54844401, hverdage fra 10-13

Max. 12 deltagere, det er efter først til mølle princippet. Der er 9 pladser tilbage.

Husk: Medbring egen saks.

NB.: Tilmeldingen er bindende, og der skal betales på dagen.

 

Pressebillede:

Juletræ

Julehjerter

Kræmmerhus