Voksende besøgstal på Museum Lolland-Falster

Søren Jensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster, fortæller om, hvordan det var dengang i stenalderen

 

Generelt er Museum Lolland-Falsters besøgstal gået frem i 2017. Her har været en del ud af huset aktiviteter, der har tiltrukket mange, og museets deltagelse i projekt Kulturland, hvor man tilbyder kultur til bl.a. grupper i sårbare situationer, har været flittigt brugt.

 

Pressemeddelelse

 

Formidling i Halskov Vænge

 

I 2017 lancerede Museum Lolland-Falster 'Stedet fortæller Danmarkshistorie' hvor tolv lokaliteter på Lolland-Falster fik særligt fokus. Lokaliteterne spredte sig tidsmæssigt fra stenalder til i dag, og hver lokalitet havde fået sit eget lyddrama. Disse blev udviklet i samarbejde med tolv forskellige brugergrupper, der sammen med museet og forfatter Ole Clifford fandt de bedste vinkler på stedernes fortællinger. Projektet blev lanceret i foråret 2017 med en tur i fortidsmindeskoven Halskovvænge. Her ses Søren Jensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster, fortælle om, hvordan det var dengang i stenalderen. Se mere om projektet og hør de tolv lyddramer her: http://aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/stedet-fortaeller-danmarkshistorie/