Ti års dampende jubilæum

Dampvejlokomotiv Endeavour

 

I år kan arrangementet Fra Damp til Diesel fejre 10 års jubilæum, og igen i år er det lykkedes at samle et stort udvalg af store og små damp- og dieselmaskiner på Frilandsmuseet i Maribo. Arrangementet, der finder sted i weekenden d 26. og 27. maj 2018, byder på spændende nyheder og gamle kendinge.

 

Pressemeddelelse

 

Dampmaskine Kate

Kate, damplastbil fra 1917
Damplastbilen Kate deltog i 1. verdenskrig. Her blev den sendt til Frankrig og var en del af den britiske hærs transportafdeling med mange lignende lastbiler. Lastbilerne blev brugt til at transportere byggematerialer til veje. Efter krigen kom Kate tilbage til England og blev brugt i et stenbrud. I 1960’erne blev Kate restaureret og sendt på museum i USA frem til 1991, hvor den kom tilbage til England. Nyere restaureringer har bragt lastbilens historie frem. Navnet Kate dukkede nemlig op under de mange lag maling og viser tydeligt, at det var lastbilens navn i perioden 1917-1920. Desværre ved man ikke, hvem Kate var. Dampmaskinen har til dagligt hjemme i England.

 

Dampmaskine Gunner

Wallis & Steevens, Gunner damptraktor fra 1920
Damptraktoren stammer fra firmaet Wallis & Steevens Tractor, som har produceret en bred vifte af landbrugsmaskiner.

 

Dampvejlokomotiv Endeavour

Endeavour, vejlokomotiv fra 1920
Denne fantastiske maskine, fremstillet af det engelske firma John Fowler, har til dagligt hjemsted i Sydengland. Maskinen er fremstillet til at trække tunge ting, der er læsset på blokvogne, over længere afstande.