Logo

Nyhedsbrev 16. april 2015

En gruppe amatørarkæologer har gjort et helt usædvanligt fund af otte drikkebægre på Fejø. Fundet skal formentlig sættes i forbindelse med fundet af Fejøbægeret for 143 år siden.

Sølvbægre fundet på Fejø

Alle amatørarkæologer drømmer om at gøre det helt store fund. For 18 metaldetektorentusiaster blev drømmen pludselig til virkelighed, da de ved et detektortræf på Fejø gjorde et helt usædvanligt fund bestående af otte små sølvbægre fra vikingetiden.

Fundet skal med stor sandsynlighed sættes i forbindelse med det berømte Fejøbæger, som blev fundet samme sted i 1872. Sammen med Fejøbægeret blev der dengang fundet fem små sølvbægre, de såkaldte 'tumlinger' - og de otte nye sølvbægre ligner de gamle så meget, at der næsten ingen tvivl kan være om, at de må være en del af det oprindelige fund.

Læs mere om det spændende fund

Den magiske aften

Valborgsaften var i det gamle almuesamfund den store festaften for sommerens komme, og den blev fejret med god mad, musik og dans i landsbyerne. Denne tradition har Museum Lolland-Falster i en årrække videreført ved sæsonåbningen af Frilandsmuseet i Maribo.

Også i år vil Valborgsaften, torsdag d. 30. april, blive fejret af museet, som indbyder til en hyggelig - og måske også lidt u-hyggelig - aften på Frilandsmuseet.

Læs mere om Valborgsaften på Frilandsmuseet

Månedens artikel: Teknikere på museum – om teknisk afdeling ved Femern-projektet

Da Museum Lolland-Falster for flere år siden begyndte planlægningen af de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af forbindelsen til Femern, blev det besluttet at oprette en selvstændig afdeling med ansvar for teknik og logistik.

Det er denne afdelings opgave at servicere arkæologerne i det daglige arbejde og sørge for, at alle tekniske detaljer altid er på plads og i orden.

Månedens artikel er en spændende beskrivelse af de arbejdsopgaver, der ligger bag ved og ved siden af arkæologernes indsats.

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld