Logo

Nyhedsbrev 30. april 2015

I 2015 byder Reventlow-Museet Pederstrup på to udstillinger – skulpturprojektet FLYGTIGHED i Reventlowparken, arrangeret i samarbejde med FLETVAERKET, og særudstillingen Fra borg til herregård på museet.

En spændende særudstillingssæson står for døren på Reventlow-Museet Pederstrup

Som traditionen byder, er der pt. hektisk aktivitet på Reventlow-Museet Pederstrup forud for åbningen af årets særudstillinger på museet og i parken. I året, hvor museet på Vestlolland kan fejre sit 75. år, bliver publikum både budt på sanselige oplevelser udenfor og på den fascinerende fortælling om herregårdenes oprindelse i de smukke historiske rammer indendørs.

Fredag d. 15. maj åbner museets to udstillinger - skulpturprojektetFLYGTIGHEDi Reventlowparken, arrangeret i samarbejde med FLETVAERKET, og særudstillingenFra borg til herregårdpå museet. De to udstillinger kan opleves af publikum fra lørdag d. 16. maj og frem til september. Imens udstillingen indenfor går i dybden med Pederstrups tidligste bygningshistorie og den spændende fortælling om overgangen fra befæstede borge til præsentable herregårde, udforsker skulpturprojektetFLYGTIGHEDi Reventlowparken grundidéen bag den romantiske haves opståen.

Læs mere om årets særudstillinger på Pederstrup

Artisttalk

Få en enestående mulighed for at komme bag om skabelsen af udstillingen Flygtighed, når kurator Jette Mellgren og kunsterne bag værkerne byder ind til en artisttalk. Hør kunstnernes idéer bag værkerne, og hvordan de enkelte skulpturer refererer til den romantiske have og teamet Flygtighed.

Læs mere om Artisttalk

Flygtigt stompevent

Med stompeventet bydes børn og unge i samarbejde med Michael Sanvig til at skabe flygtige øjeblikke, når lydbilleder i stompgenren fremstilles i og af naturen. Oplev en rytmisk fortolkning af naturen og skulpturprojektet Flygtighed og find inspiration i arbejdet med opbygning af udstillingen.

Læs mere om stompeventet

Foredrag og omvisning om VEJEN TIL EUROPA

Museumsinspektør og arkæolog Marie Brinch fortæller om transportveje og kulturforbindelser i oldtiden med afsæt i særudstillingen 'Vejen til Europa' på Falsters Minder.

Med afsæt i de arkæologiske udgravninger ved Nykøbing Falster Omfartsvej fokuserer 'Vejen til Europa' på den fysiske rejse i oldtiden, kontakten til Europa og de kulturelle påvirkninger, som disse fjerne forbindelser medførte.

Læs mere om foredraget og omvisningen

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld