Logo

Nyhedsbrev 8. maj 2015

Den sidste weekend i maj holder Museum Lolland-Falster det traditionsrige damptræf "Fra Damp til Diesel" på Frilandsmuseet i Maribo

Så damper vi igen

Traditionen tro sættes Frilandsmuseet i dampens tegn når vi fylder museet med store og små dampmaskiner til årets damptræf Fra damp til diesel. I weekenden d. 30. og 31. maj 2015 er der mulighed for at opleve alt fra tonstunge dampmaskiner, veterantraktorer, veteranbiler, små og store dampbåde, forskellige motorer, minidampmaskiner, mini togbane, kanonaffyring, og meget andet. Der er mulighed for at komme helt tæt på de imponerende maskiner og få en god snak med ejerne og producenterne.

læs mere om damptræffet

Aftentur i Flygtighed

Siden efteråret 2014 har kurator Jette Mellgren arbejdet intensivt med dobbeltudstillingen FLYGTIGHED i henholdsvis Reventlowparken og i den romantiske have på Liselund på Østmøn. Udtænkning af tema, udvælgelse af kunstner og tilrettelægge af aktiviteter er sammen med fondsansøgninger blot nogle af de mange opgaver, hun har måttet tage stilling til. På aftenens gåtur, der tager en times tid, vil publikum blive ført rundt i udstillingen i Reventlowparken mens Jette Mellgren beretter om arbejdet med projektet og fortæller om tankerne bag de enkelte værker.

Læs mere om aftenturen

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld