Logo

Nyhedsbrev 13. august 2015

Søndag d. 23. august myldrer det med håndværkere på Frilandsmuseet i Maribo, når mere end 45 håndværkere stiller op og viser deres fag frem.

Den store håndværker- og cafédag

"Når Museum Lolland-Falster vælger at arrangere en håndværkerdag, er det fordi vi ønsker at være med til at formidle de gamle håndværk, der efterhånende er en sjældenhed," siger Finn Jensen, murer ved Museum Lolland-Falster, som selv er i gang med en 6 måneders uddannelse som restaureringshåndværker.

Og når man har besøgt de mange håndværkere, er oplevelsen ikke slut.  For man vil også kunne se og høre et mobilt savværk arbejde for fuldt tryk og der vil være folkemusik og - dans.

Det er også muligt, at besøge Museumsforeningen Lolland-Falsters havebod, ligesom man kan smage Museumsforeningens lækre bagværk i Skovpavillonen.

Læs mere om håndværkerdagen

 

Aftentur i Flygtighed

Endnu engang er der mulighed for at komme med på en guidet gåtur i skulpturudstillingen FLYGTIGHED med kurator Jette Mellgren. Tag med på en gratis aftentur og hør historien om udstillingen og værkerne i Reventlowparken mandag d. 17. august 2015 kl. 19.00.

Læs mere om turen

 

Med sanserne i naturen

For anden gang i år forestår naturvejleder Klaus Bek Nielsen en guidet aftentur i Reventlowparken under titlenMed sanserne i naturen.En titel, der skal tages helt bogstaveligt. Alle sanser vil denne aften blive sat i spil. Udforsk, fornem og nyd naturen - smag på planterne, føl på træernes århundredgamle bark, lyt til fuglene og lugt jorden, når turen fører publikum rundt til flygtige naturøjeblikke i Reventlowparken.

Læs mere om den sanselige aftentur

Månedens artikel: Refshaleborg - borgen på øen i søen

I Maribo Søndersø ligger en ø, Borgø. De fleste lo-kale kender den, idet der indtil midten af 1960'erne var dansepavillon på øen, og det var her, man dansede natten lang i de lyse sommernætter. Øen har dog også ældre kulturhistorie.
Som navnet antyder, ligger der på øens vestlige spids et voldsted, Refshaleborg. Dette er kendt af folk og har også været brugt som udflugtsmål gennem tiden. Det er stadig muligt at besøge dette ret usædvanlige og meget imponerende voldsted, idet båden "Anemonen" i sommerhalvåret sejler til Borgø.

I månedens artikel fortæller arkæolog Thit Birk Petersen om Refshaleborgs medrivende historie.

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld