Logo

Nyhedsbrev 8. oktober 2015

Torsdag d. 15. oktober åbner Knuthenborg portene for et særarrangement i eventyrets tegn i samarbejde med Museum Lolland-Falster.

H.C. Andersen på Knuthenborg

Torsdag d. 15. oktober åbner Knuthenborg portene for et særarrangement i eventyrets tegn. I et samarbejde mellem Knuthenborg og Museum Lolland-Falster afholdes en H.C. Andersen aften i Limpopohuset, hvor det bl.a. vil være muligt at se det på Knuthenborg nyligt fundne originalmanuskript til eventyret Psyken, komme tæt på 1800-tallets herskab på grevskabet og høre to af Danmarks førende H.C. Andersen eksperter berette om eventyret og digteren bag.

Inkluderet i prisen vil være en let anretning og et glas vin inspireret af den middag, som H.C. Andersen nød ved sit besøg hos familien Knuth i 1867.

Læs mere om arrangementet

Oplev sukkerfabrikken i Nykøbing

Nordic Sugar Nykøbing tilbyder i november måned fire fabriksrundvisninger à ca. 2 timers varighed, hvor de viser og fortæller om sukkerfremstillingsprocessen.

Rundvisningen starter ved kantineindgangen på Gedservej. Registrering og udlevering af sikkerhedsudstyr foregår i kantinen, hvorefter der vises en kort film om sukkerproduktion. Dernæst er der rundvisning, som foregår både udendørs og indendørs i varme fabrikslokaler. Besøget afsluttes i kantinen, hvor der vil være lejlighed til at stille yderligere spørgsmål.

Adgangsforholdene på fabrikken er ikke handicapvenlige, dvs. man skal være godt gående. Man skal benytte praktisk fodtøj under besøget. Deltagere skal være min. 14 år.

Det er ikke tilladt at fotografere på fabrikkens område, ligesom tobaksrygning er forbudt, og fabrikkens sikkerhedsregler og rundvisernes anvisninger skal følges.

Fabriksrundvisningerne er gratis, og adgangskort hentes i Turistinformationen, Færgestræde 1a, 4800 Nykøbing F. Der er plads til 30 gæster pr. rundvisning.

Hvornår:
Onsdag d. 4. november 2015 kl. 19
Torsdag d. 12. november 2015 kl. 19
Mandag d. 16. november 2015 kl. 19
Tirsdag d. 24. november 2015 kl. 19

Hvor: Nordic Sugar Nykøbing F. Kantinen, Gedservej, 4800 Nykøbing F.

Pris: Gratis ved afhentning af adgangskort i Turistinformationen

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld