Logo

Nyhedsbrev 15. oktober 2015

Middelaldercentret i Nykøbing og Museum Lolland-Falster går sammen i fælles projekt om rekonstruktion af de middelalderlige dele af Kippinge kirke.

Den gode idé

Bevaring af bygningshistorien er vigtig, men ligeså vigtig er bevaring af historiske håndværk - den levende kulturarv. Middelaldercentret og Museum Lolland Falster vil rekonstruere de middelalderlige dele af Kippinge kirke, men fokusere på byggeprocessen og de historiske håndværk. Kirken bygges med de originale håndværk og med de gamle arbejdsmetoder, og hele byggeprocessen er ét langt teoretisk og praktisk undervisningsforløb for frivillige. I byggefasen afdækkes og dokumenteres de manglende led i de gamle byggeprocesser, og viden og håndværk lever videre i de mange deltagere i byggeriet.

De to museer har derfor skrevet en ansøgning til Realdania. Ved at klikke på følgende link: http://www.undervaerker.dk/projekter/2015/sktnicolaikirke er det muligt at se de to museers projekt, og man kan "like" det, hvilket øger chancen for, at fonden vil støtte projektet, netop fordi der er rigtig god lokal opbakning.

Læs mere om det spændende projekt

111 bygninger fortæller - fredningsgennemgangen på Lolland og Falster.

Kulturstyrelsen har gennem den landsdækkende såkaldte fredningsgennemgang indbudt museerne til at bidrage med de bygningshistoriske beskrivelser rundt om i landet. Museum Lolland-Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde, og en række af museets medarbejdere har med hver deres fagområder siden 2011 bidraget med beskrivelser af de fredede bygninger på Lolland og Falster. På billedsiden har museets to frivillige fotografer, Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen, bidraget med fotos af en lang række fredede bygninger.

For at materialet ikke kun bliver medarbejderne til gavn har Museum Lolland-Falster valgt at præsentere de fredede bygninger på www.historiskatlas.dk. Her kan man læse de bygningshistoriske beskrivelser, efterhånden som de færdiggøres. Beskrivelserne og de nye fotos bliver i nogle tilfælde suppleret af arkivfotos og yderligere oplysninger, for eksempel ejerlister for herregårdenes vedkommende eller andre sidehistorier knyttet til bygningerne.

Læs hele artiklen, der er forfattet af museumsinspektør, etnolog Katha Qvist

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld