Nyhedsbrev 16. juni 2016

Hver tirsdag i juli er der sommerferieaktiviteter på Frilandsmuseet. Her kan børn i alle aldre deltage i forskellige aktiviteter, der i år har et tvist af middelalder, i anledning af at byen fylder 600 år. Aktiviteterne er forskellige fra tirsdag til tirsdag.

Sommerferieaktiviteter på Frilandsmuseet

Sommeren er over os, og de lyse og varme timer giver mulighed for udendørsaktiviteter. Derfor holder Museum Lolland-Falster sommerferieaktiviteter på Frilandsmuseet i Maribo hver tirsdag i juli. I år har vi valgt at sætte fokus på, at byen kan fejre sit 600 års jubilæum, hvorfor vores aktiviteter har fået et tvist af middelalder.

”Man ved virkelig, at sommeren er over os, når sommersjov begynder at nærme sig. Det er altid en fornøjelse at møde alle de ferieglade børn, med deres voksne, på Frilandsmuseet, hvor alle altid er meget motiverede til at være med i aktiviteterne. Vi glæder os til at være med til at sætte fokus på byens historie og lave aktiviteter, der læner sig op ad middelalderen” siger Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Læs mere om Sommersjov

Offentlige onsdagsomvisninger på Reventlow-Museet

Tag med på en offentlig onsdagsomvisning og kom tæt på herskabets tilværelse i hovedbygningens stuer eller livet i fæstebondens gård på landet, når fortællingen om C.D.F. Reventlow og landboreformerne foldes ud

Fire onsdage i juli er det muligt for publikum at komme helt tæt på C.D.F. Reventlow, landboreformerne og livet i hovedbygningen på herregården Pederstrup, når Museum Lolland-Falster udbyder offentlige omvisninger.

Læs mere om omvisningerne

Første Kalejdoskopartikel

Den første artikel i Museum Lolland-Falsters Kalejdoskopserie er forfattet af museumsinspektør Jesper Munk Andersen og handler om at få royalt besøg på Lolland-Falster.

Besøg af de kongelige har til alle tider krævet store forberedelser. Det gælder i dag, og det gjaldt i 1843, da Christian VIII og dronning Caroline Amalie meldte deres ankomst til Sydhavsøerne, og en række godsejere kunne se frem til kongeligt besøg. Deriblandt Christian Detlev greve Reventlow på Pederstrup, der satte alle sejl til for at byde kongeparret velkommen.

Læs hele artiklen

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld