Nyhedsbrev 10. november 2016

I december 2016 er der julebogstavjagt på Falsters Minder i Nykøbing. Gå på opdagelse i museets udstillinger, find de skjulte ledetråde og vind spændende julepræmier.

Julebogstavjagt på Falsters Minder

Gå på opdagelse på museet i Nykøbing og vind spændende præmier

Hver dag i hele december kan du deltage i Den Store Julebogstavjagt på Falsters Minder i Nykøbing. Gå på jagt i museets udstillinger, find de skjulte ledetråde – og se, om DU kan finde det hemmelige jule-kodeord, så deltager du i lodtrækningen om spændende præmier. Derudover har to små figurer gemt sig i udstillingen, og finder du dem, udløser det en ekstra præmie.

”Når det er jul, er det okay at have små hemmeligheder for hinanden. Det er derfor, vi har lavet denne julebogstavjagt på museet, hvor man selv skal være med til at løse gåden, - lidt som en uåbnet pakke, der bare ligger der og venter på dig”, fortæller Marie Brinch, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster med et hemmelighedsfuldt smil.

Læs mere om julebogstavjagten

 

Vil du bruge din kaffepause...

... til at hjælpe os til at blive bedre?

Vi vil altid gerne blive bedre til at imødekomme vores gæsters forventninger. Både ude i "det virkelige liv" og på vores hjemmeside.

Lige nu er hjemmesiden i fokus, og derfor gennemfører vi en brugerundersøgelse af siden. Undersøgelsen tager maks. 10 minutter at gennemføre, og det vil være en stor hjælp for os, hvis så mange som muligt vil deltage i den, så vi kan blive klogere på forventninger, ris og ros.

Ved at deltage i undersøgelsen er man automatisk også med i konkurrencen om 3 årskort til Museum Lolland-Falster. Vinderne udtrækkes den 19. december, så man kan lige nå at bruge gavekortet til julegave, hvis man ikke selv har mulighed for at bruge det.

Man finder undersøgelsen her

Sidste chance for at gå i Zar Peter den Stores fodspor!

Museum Lolland-Falster fejrede tidligere på året zarens besøg, og vi vil gerne slutte dette jubilæumsår af med endnu flere festligheder. Disse finder sted fredag d. 18. november 2016, når historiker og medieforsker Karsten Fledelius, arkæolog og dragtforsker Anne Hedeager Krag og historiker og ruslandsforsker Kim Frederichsen byder indenfor til en dag i Zar Peter den Stores tegn. Efter foredraget er der mulighed for at smage en moderne fortolkning af det måltid, som zaren indtog under sit besøg i Nykøbing i 1716.

Læs mere om foredrag og middag i Peter den Stores tegn

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld