Nyhedsbrev 9. december 2016

En detektorfører på Lolland har gjort et usædvanligt fund. En 1500 år gammel guldskat med et sjældent fund af en guldbrakteat er gjort ved Magletving på Lolland. Det er muligt at se guldskatten på Stiftsmuseet i Maribo fra d. 9.-20. december 2016 i museets åbningstid, torsdag-lørdag fra 11-16.

Sjælden Odin-amulet fundet på Lolland

En detektorfører på Lolland har gjort et usædvanligt fund: en 1500 år gammel guldskat med et sjældent fund af en guldbrakteat

Det syner ikke af meget, men et nyt guldfund vækker opsigt blandt arkæologerne på Museum Lolland-Falster. Der er tale om en såkaldt guldbrakteat, som for nyligt er fundet ved Magletving på det nordvestlige Lolland af den lokale detektorfører Carsten Helm og sønnerne Lauritz og Lukas på henholdsvis 10 og 12 år. En brakteat er en lille, rund og tynd guldskive med en dekoreret forside, der er indrammet af en perlet guldtråd og forsynet med en øsken, så man har kunnet bære den i en snor eller kæde om halsen.

Guldbrakteaten fra Magletving er dekoreret med et billede af et stort mandsansigt, der svæver over en hest. Motivet er kendt fra en lang række andre brakteater og formodes at være Odin, gudernes konge. Formodningen er baseret på andre fund af denne type brakteat, hvor der ud over motivet ligeledes er en runeindskrift med ordene ”Den Høje” – ét af Odins kaldenavne, der er kendt fra vikingetiden.

”Det er et rigtig spændende fund,” fortæller Marie Brinch, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster ”Selvom det er en kendt type, er det et sjældent og spændende fund – der er i tidens løb kun fundet tre på Lolland, den seneste i 1906 – og fra hele Nordeuropa har man kun kendskab til omkring 1000 stykker, hvoraf de fleste er fra Danmark og Norden.”

Læs mere om fundet

 

Spændende fund ved Vejleby

I efteråret blev der fundet en stykke smedeværktøj på Lolland, som vidner om fjerne forbindelser, rige høvdingeslægter og dansende bersærkerkrigere. Du kan læse mere om det spændende fund i årets decemberudgave af tidsskriftet SKALK.

Du kan købe tidsskriftet her

Brugerundersøgelse

Det er stadig muligt at nå at deltage i vores brugerundersøgelse om museets hjemmeside.

Undersøgelsen tager maks. 10 minutter at gennemføre, og det vil være en stor hjælp for os, hvis så mange som muligt vil deltage i den, så vi kan blive klogere på forventninger, ris og ros.

Ved at deltage i undersøgelsen er man automatisk også med i konkurrencen om 3 årskort til Museum Lolland-Falster. Vinderne udtrækkes den 19. december, så man kan lige nå at bruge gavekortet til julegave, hvis man ikke selv har mulighed for at bruge det.

Man finder undersøgelsen her

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld