Nyhedsbrev 16. oktober 2017

Lørdag den 21. oktober kl. 15 fortæller stedet danmarkshistorie ved Gedser Marinestation.

Stedet fortæller danmarkshistorie - denne gang på Gedser marinestation

Museum Lolland-Falster har i 2017 sat fokus på danmarkshistorien i forlængelse af projektet Historier om Danmark og Danmarks Radios nye store tv-satsning ”Historien om Danmark”.

Med projektet "Stedet fortæller danmarkshistorie" knytter vi store og små begivenheder til 12 lokaliteter på Lolland-Falster, fortalt gennem lyd og musik. Hver lokalitet er knyttet til en historisk periode og de er blevet præsenteret enkeltvis henover 2017.

Lørdag d. 21. oktober ser vi nærmere på efterkrigstiden med særligt fokus på de østtyske flygtninge, der kom over Østersøen til Danmark. Her er der mulighed for at høre det nyproducerede hørespil, der er udarbejdet til netop denne lokalitet. Efter hørespillet fortæller en museumsinspektør fra Museum Lolland-Falster mere om dengang, Tyskland var delt i øst og vest.

Hvor: Gedser Fyrvej 5, 4874 Gedser
Hvornår: lørdag den 21. oktober klokken 15-16.30

Se mere om projektet og de andre lokaliteter

 

Aftenåbent i Museum Obscurum

I anledning af efterårsferien er det muligt i ly af mørket at opleve mærkværdige medskabninger, vanskabte væsner og forrygende fabeldyr på Falsters minder.

Hvornår: tirsdag d. 17. oktober kl. 19-21
Pris: almindelig entré​

Læs mere om den anderledes og mystiske udstilling

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld