Søndag d. 14. maj 2017 er der på Frilandsmuseet i Maribo mulighed for at få gode råd om istandsættelse af gamle huse – og så er der gratis adgang for mødre i anledning af Mors Dag
I gamle dage hed det sig, at man skulle kalke sit hus inden pinse, og den tradition følger vi naturligvis på Frilandsmuseet Maribo. Derfor holder vi d. 14. maj Bygningsbevaringsdag, hvor vi sætter et særligt fokus på kalk og dens betydning i forhold til istandsættelse og vedligeholdelse af gamle huse.
”Det er enormt vigtigt, at ældre huse vedligeholdes og istandsættes efter de korrekte forskrifter. Derfor afholder vi denne dag i foråret, så alle områdets husejere har mulighed for at komme forbi Frilandsmuseet, hvor vi stiller vores viden og ekspertise til rådighed, inden foråret for alvor sætter ind, og det udendørs husarbejde påbegyndes”, fortæller Finn Jensen, murer ved Museum Lolland-Falster.
Læs mere om Bygningsbevaringsdagen