Nyhedsbrev 4. maj 2017

20. maj slår Reventlow-Museet Pederstrup dørene op for sæson 2017. Det markeres med en dag fyldt med tiltag - udstillingsåbning i hovedbygningen, præsentation af ny kunstudstilling i parken, åbning af LF Kunst-udstillingen i Ridehuset og forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning i parken.

STRUENSEE, KUNST & HORNMUSIK

Festdag på Reventlow-Museet Pederstrup med åbning af udstillinger og jagthornsblæsning i Reventlowparken

Lørdag d. 20. maj 2017 kommer ikke til at gå stille af på Reventlow-Museet Pederstrup. For første gang kan publikum denne dag besøge årets særudstilling ARVEN EFTER STRUENSEE i museets hovedbygningen, ligesom dørene til kunstudstillingen i Ridehuset – arrangeret af Kunstudstilling LF – denne dag åbnes for første gang. Alt sammen tilsat en ordentlig gang hornblæsning og nye skulpturer i parken, når forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning samme dag løber af stablen, og skulpturprojektet ”Forgreninger – skulpturelle stregtegninger” skaber nyt liv blandt parkens gamle træer.

En mere festlig markering af særudstillingsåbning kan man næsten ikke ønske sig”, fortæller Jesper Munk Andersen, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, der har set frem til dagen, hvor måneders tilrettelæggelse af årets særudstilling endelig forløses. En festdag, hvor museet forhåbentlig kommer til at summe af liv.

Læs meget mere om den festlige sæsonåbning på Pederstrup

Mød Museum Lolland-Falster på Døllefjelde-Musse Marked

Museum Lolland-Falster på Døllefjelde-Musse Marked med arkæologi, detektorer, fund og detektorfolk fra Heimdal

Museum Lolland-Falster har i samarbejde med detektorforeningen Heimdal en stand på Døllefjelde-Musse Marked, hvor der er mulighed for at prøve en detektor og høre om spændende fund, danefæ og arkæologi.  

Over hele verden, i dit område og måske i din baghave, er der skatte, der venter på at blive fundet,” udtaler detektorforeningen Heimdal.

Hør om spændende danefæ, men også om alt det andet, som detektorfolkene finder. Og hvad sker der så, hvis man finder noget? Hvor går man hen? Og hvad gør arkæologerne, når de bliver kontaktet i forbindelse med et fund, der skal udgraves? Hvad er reglerne omkring danefæ, og må man bare gå på andres marker? Svaret på disse spørgsmål og en hel masse andre kan du få, hvis du kommer forbi vores stand på Døllefjelde-Musse Marked!

Læs mere om museet på markedet

Levendegørelse på Frilandsmuseet

I løbet af sæson 2107 bliver der formidlet i flere af Frilandsmuseets huse

Vi har passeret 30. april, og Frilandsmuseet i Maribo er officielt åbent for sæson 2017. Henover sæsonen foregår der mange forskellige aktiviteter, men der er også mulighed for at komme helt tæt på historien, når forskellige af de gamle huse bliver beboet.

”Vi arbejder fremover på, at et besøg på Frilandsmuseet skal være en særlig oplevelse – noget, du måske ikke havde forventet, en ekstra oplevelse. Derfor vil der henover sommeren være mulighed for at møde husenes ’beboere’, der enten fortæller husets historie, om deres dragter eller om deres håndværk”, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Læs mere om sommerens aktiviteter i husene

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld