Nyhedsbrev 1. februar 2018

CulturePoint er et samarbejde mellem en række kulturinstitutioner på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, som skal booste interessen for museer og kulturtilbud – både for lokale og turister.

Skyd genvej til kulturen med CulturePoint

Et samarbejde mellem en række kulturinstitutioner på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster skal booste interessen for museer og kulturtilbud – både for lokale og turister.

Gæsteforelæsere, særudstillinger og en række gode tilbud på alt fra kaffe til adgangsbilletten. Sådan byder Sydsjælland, Møn og Lolland og Falsters kulturinstitutioner fremover deres gæster velkomne.

Det sker gennem kulturtilbuddet CulturePoint; et fællesskab for kulturoplevelser, hvor den enkelte gæst via hjemmesiden CulturePoint.dk eller en app kan oprette sig med profil og orientere sig om aktuelle tilbud på kulturområdet. Medlemskabet er personligt og gratis, og hver gang brugeren er aktiv på sitet og benytter et af tilbuddene optjenes point, der kan veksles til rabatter og nye tilbud. 

Læs mere om CulturePoint

God til gåder?

I vinterferien kan du hjælpe museet med at finde løsning på gåderne bag 12 mystiske genstande

I vinterferien rykker medarbejderne på projektet I et hjørne på et mørkt loft ind på 1. sal på Stiftsmuseet i Maribo. Her står de klar til at modtage de børn og unge, der har lyst til at hjælpe museet med at løse gåderne bag 12 genstande, der er fundet på museets loft.

Læs mere om, hvordan du kan være med til at opklare mysteriet på museet

Fastelavn

Nu varer det ikke længe, før det er fastelavn. så glem ikke, at Museum Lolland-Falster holder fastelavnsfest med tøndeslagning.

Det foregår lørdag den 10. februar på Torvet i Nykøbing og søndag den 11. februar på Frilandsmuseet i Maribo.

Læs mere om de to arrangementer

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld