Kom og vær med til at pynte Frilandsmuseet til den store valborgsfest d. 30. april 2018
Valborgsaften var i bondesamfundet den aften, der markerede forårets komme, og er derfor den naturlige dag at åbne Frilandsmuseet for sæson 2018. Vi sætter denne dag fokus på de gamle traditioner, som Valborgsaften blev udført på landet i 1800-tallet, og I får lov til at prøve dem på egen krop. Som de gamle traditioner byder, kan alle naturligvis være med til at pynte bytræet med fine silkebånd, stikke nyudsprungne bøgegrene i stråtagene og afværge alskens ulykker i den kommende sommer gennem små ritualer rundt på museets areal og i bygningerne.
Tilbuddet er gratis for de første ti skoleklasser, der melder sig!
For andre skoleklasser og øvrige gæster gælder almindelige entrépriser.
Læs mere om arrangementet