Nyhedsbrev 5. juli 2018

Lørdag d. 21. juli markerer Reventlow-Museet Pederstrup traditionen tro sin fødselsdag med offentlige omvisninger, særåbning af caféen og ballonfart. Foto: Ingrid Riis: Himlen over Reventlow-Museet Pederstrup med spor efter moderne lufttrafik.

Reventlow-Museet stiger til vejrs

Lørdag d. 21. juli markerer Reventlow-Museet Pederstrup traditionen tro sin fødselsdag med offentlige omvisninger og særåbning af caféen med salg af kaffe/te og ikke mindst fødselsdagskage.

Ikke alt er dog, som traditionen foreskriver,” fortæller Jesper Munk Andersen, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, og slår glad ud med armene, ”for i år har museet nemlig fået en gave af Reventlowparkens Støttekreds, der løfter museet og Pederstrups historie helt op i de tynde luftlag. Gaven drejer sig om et besøg af den mangeårige ballonskipper og pilot Claus Thomsen, der fra kl. 13 til 15 vil puste den ene af sine 16 meter høje luftballoner op i parken. Parkens gæster vil med andre ord denne dag have mulighed for at komme helt tæt på en ægte luftballon og med egne øjne opleve, hvordan ballonfarten, som for alvor blev kendt efter de første luftskippere i 1783 steg til vejrs over Paris’ tage, fungerer,” fortæller museumsinspektøren, der også ser frem til på egen krop at opleve ballondugens voluminøse omfang i Claus Thomsens anden ballon, der i dagens anledning vil være udlagt i parken, og som publikum kan gå på opdagelse i.

Hvornår: lørdag d. 21. juli kl. 11-16, luftballon i Reventlowparken kl. 13-15, offentlige omvisninger på museet kl. 11.30 og igen kl. 12.15. Caféen åben fra kl. 11-16.
Hvor: Reventlow-Museet Pederstrup og Reventlowparken, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L
Pris: Luftballon i Reventlowparken er gratis, besøg på museet: voksne 50 kr., børn under 18 år gratis. Hvis du er medlem af CulturePoint, får du 50% i rabat på entré. Læs mere på www.CulturePoint.dk.

For yderligere kommentarer kontakt: Jesper Munk Andersen på 25 59 34 57 eller jma@museumlollandfalster.dk.

 

 Luftballoner, herregårdsliv og festlig fødselsdag

- her kan du se mere!

 

Byvandring i Nykøbing F.

Mandag d. 23. juli holder Museum Lolland-Falster offentlig byvandring i Nykøbing F. Byvandringen tager deltagerne med rundt i den gamle købstad og fortæller om byens historie og om den periode på omkring 150 år, hvor Nykøbing Falster havde sin storhedstid med kongeligt residensslot, dronninger, bastioner, prinser og voldgrave.

"Jeg glæder mig til at vise vores smukke, gamle by frem", fortæller Marie Brinch, arkæolog ved Museum Lolland-Falster og fortsætter, "Nykøbing Falster har en rigtig spændende historie, der strækker sig helt tilbage til middelalderen, og jeg vil på turen rundt i byen vise nogle af de særlige steder frem, som har haft stor betydning for byen og dens udvikling".

 

Vil du lære din by eller dit feriested bedre at kende?

 

Se mere om byvandringen, der kan give svar på dine spørgsmål...

Mangler du inspiration til din sommerferie?

Er du til gys og gru eller landlig romantik? Ansigtets gåder eller herregårdsliv i 1800-tallet?

Uanset hvad du interesserer dig for, om du er ung eller gammel, eller om solen stråler eller regnen styrter ned, så har Museum Lolland-Falster noget at byde på i sommerferien.

Du kan få meget mere at vide om de sjove, spændende, gyselige eller hyggelige ting, du kan opleve, hvis du klikker her:

 

Tekstblok Sommerferie på Museet

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld