Nyhedsbrev 1. november 2018

Spændende og udtryksfuld kunstudstilling åbner på Stiftsmuseet i Maribo. Her præsenterer Stiftsmuseet og Maribo Kunstforening af 1947 billedkunstner og væver Hanne Skyum i udstillingen Når øjet standses, der viser træsnit, tryk, trærelieffer og vævninger.

’Når øjet standses’

Kunstudstilling med billedkunstner og væver Hanne Skyum på Stiftsmuseet i Maribo

Torsdag d. 8. november 2018 åbner en spændende og udtryksfuld kunstudstilling. Stiftsmuseet og Maribo Kunstforening præsenterer billedkunstner og væver Hanne Skyum, uddannet fra Det Jyske Kunstakademi 1983-87,  gennem træsnit, tryk, trærelieffer og vævninger.

"Til indholdet griber jeg alt, der kan fange mig. Naturen har hovedrollen med sine organiske træ- og rodformer, krogede og stringente, krøllede, nedgroede og himmelstræbende, og lyset, der blænder eller gør synet langt. Nordiske landskaber og de sære og oplagte hverdagssyn, som jeg prøver at formulere og kalde frem i nye abstraktioner," fortæller Hanne Skyum om sin kunst.

Hanne Skyum udtrykker sig gennem store vævede billeder, trærelieffer og træsnit. Hun har utallige udstillinger bag sig, og har udført en række større udsmykninger. Som væver har hun skabt messehagler og altertæpper til kirker i Danmark. På udstillingen er det imidlertid farvetræsnit, malerier og trærelieffer, der indtager vægfladerne.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Maribo Kunstforening af 1947.

Hvornår:  9. november – 9. december 2018 i museets almindelige åbningstid
Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Pris: almindelig entré til Stiftsmuseet, voksne 50 kr., børn u/18 år gratis

 

Læs mere om udstillingen, kunstneren og motiverne

Sidste chance for at komme med til De dødes dag

Hvornår: 2. november 2018 kl. 15-18
Hvor: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing
Pris: voksne 50 kr., børn gratis, 35 kr. pr. aktivitet

 

Flere oplysninger om festlighederne

kan du hente her

 

Køb billet

Fabriksrundvisninger på sukkerfabrikken i Nykøbing F.

Der er ikke flere billetter tilbage til rundvisninger på sukkerfabrikken i november.

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Rundtur i Museum Obscurum - mørke, mystik og magi - 29. november

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld