Nyhedsbrev 8. november 2018

Tirsdag d. 6. november åbner Museum Lolland-Falsters julebutik i Langgade 2 i Nykøbing F. Her har museet i år fyldt den gamle butik op med skøn julestemning og masser af gode varer til hele julen.

Nostalgi, stemning og julehygge

Juleåbningstider

Tirsdag d. 6. november åbner Museum Lolland-Falsters julebutik i Langgade 2 i Nykøbing F. Her har museet i år fyldt den gamle butik op med skøn julestemning og masser af gode varer til hele julen.

“Vi har valgt kun at have julevarer i butikken, så man rigtig kan komme i stemning og nyde den gode, gamle, nostalgiske jul”, siger Dorthe Fibæk, butikschef ved Museum Lolland-Falster, der glæder sig til at åbne.

Der er et utal af nisser, julekugler, Brammingfigurer og julelækkerier. Så kig ind, hvis du mangler lidt julepynt, værtindegaven, kalendergaver, eller hvis du blot vil i julestemning.

 

Se mere om julebutikken   

  

Cornelius’ mange verdner

Eksklusiv rundtur i Museum Obscurum på Falsters Minder torsdag d. 29. november

Aftenerne er lange og mørke, og nu giver Museum Lolland-Falster mulighed for at tilføre lidt uhygge til alt det mørke med en rundvisning i Museum Obscurum.

“Det er helt klart noget særligt at besøge udstillingen efter mørkets frembrud”, fortæller Leif Plith Lauritsen, arkæolog og bygningsansvarlig ved Museum Lolland-Falster. Han fortsætter, “Jeg glæder mig til at fortælle udstillingens mystiske fortællinger og vise de særlige væsner frem, som virkelig kommer til deres ret i de mørklagte rum”, smiler Leif Plith Lauritsen, der er aftenens guide.

Hvor: Falsters Minder, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: 29. november 2018 fra 19.45-21.30. Rundvisningen påbegyndes kl. 20 og varer ca. en time. Dørene lukkes derfor kl. 20.
Pris: voksne 75 kr., børn u/ 18 år 25 kr. 

NB: Billetter skal bestilles på forhånd på tlf.: 54 85 13 03 (i Turistinformationens normale åbningstid) eller ved direkte henvendelse i Den gamle Købmandshandel/Turistinformationen i Nykøbing F.​

 

Vil du vide mere?

 

 Gæster i udstillingen

 

Stenalderens lollikker satte tænderne i lerskiver

Lerskiver med bidmærker fundet ved Lidsø og Syltholm forundrer arkæologerne på Museum Lolland-Falster

Det sker jævnligt for arkæologer, at de møder besynderlige fænomener, men nogle fænomener er mere besynderlige end andre.

Det kan arkæologerne fra Museum Lolland-Falster skrive under på efter sommerens udgravninger på Lidsø nær Rødby.

Frem af mulden dukkede fragmenter af to 5000 år gamle lerskiver. De bar tydelige tandmærker afsat af et menneske. At de dukkede op, kom dog ikke som den store overraskelse for arkæologerne. På en tidligere udgravning samme sted i 1971 var der fundet en stump af en lerskive med lignende tandmærker.

 

Blev du nysgerrig?

Gå ikke glip af den nye kunstudstilling på Stiftsmuseet

Det er i morgen, den spændende og udtryksfulde kunstudstilling Når øjet standses åbner på Stiftsmuseet i Maribo.

Her præsenterer Stiftsmuseet og Maribo Kunstforening af 1947 billedkunstner og væver Hanne Skyum i udstillingen Når øjet standses, der viser træsnit, tryk, trærelieffer og vævninger.

 

Læs mere om udstillingen, kunstneren og motiverne

Husk præsentationen af Kulturmindeforeningens årbog den 16. november!

Årets tema posthuse er posthuse, når Kulturmindeforeningen udgiver sin 37. årbog

“Kulturmindeforeningens årbog nr. 37 omhandler netop i år fortællingen om posthuse, postbude og postassistenter mv. Kulturmindeforeningen ser sammen med hele Danmark, at posthuse, postbude og postassistenter, som var en del af alles hverdag, hvad enten vi var private, et firma, en kommune, en forening, en institution eller lignende, er ved at forsvinde,” fortæller Anita Ulrik Sørensen, formand for Kulturmindeforeningen. 

Hvornår: 16. november 2018 kl. 14-16
Hvor: Pitstop Idestrup, Møllevej 20b, 4872 Idestrup

 

Flere detaljer om Kulturmindeforeningens lancering

af årbog nr. 37 finder du her

 

www.kulturmindeforeningen.dk

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Rundtur i Museum Obscurum - spændende oplevelser i Cornelius' verden - 20. december

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld