Nyhedsbrev 24. januar 2019

I vinterferien kan man på Museum Obscurum være med til at løse mysteriet om den forsvundne mand, som ingen har set siden 1912. Og komme på en spændende aftenrundvisning i ly af mørket.

Den forsvundne mand – en krimigåde på Museum Obscurum & aftenrundvisning

Aktiviteter i vinterferien på Museum Obscurum

Et notat i en af Cornelius' notesbøger fortæller om en medarbejder, der i 1912 forsvandt på mystisk vis. Denne betroede medarbejder var en mand, som Cornelius fra tid til anden sendte ud på rejser, når han af den ene eller anden grund ikke selv kunne. Med sig på denne sidste rejse havde manden et skrin, der indeholdt en genstand, som skulle undersøges på et laboratorium i udlandet.

“Ud fra beretningerne kan vi se, at der undervejs skete en katastrofe. Cornelius sendte den betroede medarbejder ud på opgaven for mere end 100 år siden, men manden blev aldrig set igen, og det samme gælder for skrinet .... eller gør det?” spørger Leif Plith Lauritsen, arkæolog og bygningsansvarlig ved Museum Lolland-Falster.

I vinterferien inviterer Museum Lolland-Falster alle indenfor, der kunne have lyst til at hjælpe med at løse gåden om den forsvundne medarbejder, og man kan også dykke længere ned i Cornelius' hemmelige verden ved en aftenrundvisning.

Hvor: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: Børneaktiviteter: tirsdag d. 12. - lørdag d. 16. februar 2019, alle dage fra kl. 10-14.
Aftenrundvisning: 13. februar kl. 19.45 - 21.10
Pris:

Børneaktiviteter: voksne: 50 kr., børn u/18 gratis. Kræver ikke tilmelding.
Aftenrundvisning: voksne 75 kr., børn u/18: 25 kr. Kræver tilmelding.

 

Vil du vide mere?

 

Husk Kulturmindeforeningens foredrag om den kendte arkitekt Kaare Klint

Tirsdag d. 5. februar 2019 fortæller arkitekt og forfatter Gorm Harkær om arkitekt Kaare Klint

Gorm Harkær fortæller i aftenens foredrag om Kaare Klints liv og arbejde, som den betydningsfulde arkitekt han var. Gorm Harkær har gennemført en systematisk registrering af Kaare Klints tegninger og indsamlet oplysninger og fotos om alle hans arbejder.

Hvor: Hovedbibliotekets foredragssal, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing Falster
Hvornår: 5. februar 2019 kl. 19-21
Pris: foredraget er gratis for Kulturmindeforeningens medlemmer, 60 kr. for ikke-medlemmer

For yderligere information, spørgsmål og interview kontakt:  Anita Ulrik Sørensen, formand for Kulturmindeforeningen Nykøbing F. på: anulrik@gmail.com

Læs mere

 

Kulturmindeforeningen

Driften sikret for de næste fire år

Byrådene i Guldborgsund- og Lolland kommuner har godkendt ny driftsaftale for Museum Lolland-Falster. Guldborgsund øger sit tilskud med 300.000 kroner. Dermed er museets drift sikret for de kommende fire år med et samlet tilskud på godt seks millioner kroner.

Museum Lolland-Falster forpligter sig over de næste fire år til at arbejde med en række pejlemærker, som er identitet, dannelse og museum for alle samt formidling af Femernprojektets resultater.

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Ny udstilling for børn på Stiftsmuseet 7. februar

Jomfruer på druk og nonner i slagsmål på Stiftsmuseet - foredrag 20. februar

Fastelavnsarrangement på Frilandsmuseet 3. marts

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld