Nyhedsbrev 7. februar 2019

Øksen dateres til 4500 - 4000 f.Kr. Den stammer fra Centraleuropa og området omkring Donau. Øksen, som er fremstillet af amfibolit - en bjergart, der findes dernede - er rejst næsten 1000 kilometer, inden den landede på Lolland.

Arkæologer finder usædvanlig og sjælden skolæstøkse

En kold og regnfuld morgen i februar kan godt være en god morgen, hvis man er arkæolog. Det oplevede Museum Lolland-Falsters arkæologer, da de forleden fandt en såkaldt skolæstøkse.

Den dukkede op ved Syltholm i forbindelse med udgravningerne forud for Femernforbindelsen.

Øksen dateres til 4500 - 4000 f.Kr. Den stammer fra Centraleuropa og området omkring Donau. Øksen, som er fremstillet af amfibolit - en bjergart, der findes dernede - er rejst næsten 1000 kilometer, inden den landede på Lolland.

De, der fremstillede øksen, var bønder, mens de, der modtog dem heroppe, var jægere og fiskere. Hvordan de er kommet herop er uvist, men arkæologerne mener, at skolæstøkserne er vandret fra hånd til hånd fra Mellemeuropa til Nordtyskland og derfra videre til Danmark.

Øksen er en ret sjælden type. Der kendes 10 økser af den type fra Lolland-Falster, hvilket er en femtedel af alle dem, der kendes fra Danmark, men mange af dem er uden fundoplysninger. Derfor er den nye skolæstøkse meget vigtig, fordi den er fundet på en udgravning. Øksen er fundet i et område, hvor man i stenalderen har stukket mange stager ned i fjordbunden, og hvor der har været livlig aktivitet.

 

Vil du vide mere?

 

eller vil du se et indslag på TV2Øst om øksen?

Du finder indslaget 6 minutter og 56 sekunder inde i udsendelsen

 

Herregårdsinspektør søger nye jagtmarker

Museum Lolland-Falster inviterer til afskedsreception for museumsinspektør Jesper Munk Andersen

Siden januar 2011 har Reventlow-Museet Pederstrup været bestyret af Jesper Munk Andersen, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster med speciale i herregårde. Her har Jesper stået for udstillinger og aktiviteter og med ekspertise formidlet husets og familien Reventlows historie til UG.

Men pr. 1 marts 2019 er dette ikke længere tilfældet, da Jesper Munk Andersen har fået nyt arbejde. Jesper skal fremover arbejde ved Museum Nordsjælland, hvor han skal arbejde som site manager med parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

For at sige ordentligt farvel inviterer museet til en afskedsreception mandag d. 18. februar kl. 15 på Reventlow-Museet Pederstrup. 

 

Læs mere

Kender du nogen, der vil forpagte Restaurant Czarens Hus?

Enestående restaurant i Nykøbing Falster kan nu forpagtes

Dette er en helt særlig chance for at drive restaurant i ekstraordinære lokaler for Danmarks ældste restaurant. Restauranten har et stærkt navn, og er kendt langt ud over landsdelen.

Restauranten ligger tæt på Torvet i Nykøbing F., og centralt i et område af Danmark, hvor turismen i disse år er stærkt stigende. Den historiske restaurant Czarens Hus ejes af Museum Lolland-Falster og befinder sig i stueetagen i museet. Der arbejdes derfor sammen med museet om markedsføring og arrangementer.

 

Læs mere om, hvordan du eller én, du kender, kan blive forpagter af Czarens Hus

Husk, at der er vinterferieaktiviteter på museet!

I uge 7 er der aktiviteter for børn i alle aldre i Nykøbing og Maribo.

I Nykøbing kan man løse gåden om den forsvundne mand eller komme på en spændende omvisning i Museum Obscurum med alt, hvad man kan forlange af mystik og spænding.

I Maribo er der mulighed for at komme helt tæt på Valdemar den Store, før han blev stor i museets nye udstilling Lille Valdemars eventyr.

 

Se mere om de forskellige aktiviteter i museets kalender

Jomfruer på druk og nonner i slagsmål

Du kan stadig nå at købe billet til foredraget om de dramatiske historier om livet bag murene på Maribo kloster.

Hvornår: 20. februar 2019 kl. 19
Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Pris: voksne 60 kr., børn u/18 år: gratis

 

Køb billet

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:


Fastelavnsarrangement på Frilandsmuseet 3. marts

Foredrag om Femernprojektet 12. marts

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld