Nyhedsbrev 11. april 2019

30. april 2019 slår Frilandsmuseet i Maribo dørene op med indvielse af Naturlandets infopunkt for Maribosøerne, ny butik og gratis entré.

Sæsonåbning på Frilandsmuseet

30. april 2019 slår Frilandsmuseet i Maribo dørene op med indvielse af Naturlandets infopunkt for Maribosøerne, ny butik og gratis entré

Da Frilandsmuseet åbnede i 1927, skrev en avis “en fortryllende lille Landsby fra gamle Dage ligger der nu – yndig og smilende og i en Ramme saa skøn, at det ikke kan tænkes bedre.” Og selvom der er gået mere end 90 år siden åbningen, er rammerne stadig de samme. En perle, omgivet af skov og vand.

“Natur og kultur er i perfekt harmoni på Frilandsmuseet, hvorfor det giver rigtig god mening at placere Naturlandets infopunkt for Maribosøerne netop her,” fortæller Ulla Schaltz, museumsdirektør ved Museum Lolland-Falster, og fortsætter, “Vi glæder os utroligt meget til at slå dørene op d. 30.april og præsentere dette helt nye hus, som både er for natur- og kulturinteresserede. Og så håber vi naturligvis, at der opstår en form for synergi hos gæsterne, så de finder begge emner interessante.”

Infopunkt Maribosøerne indvies af Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen, og museets direktør Ulla Schaltz byder velkommen. Naturlandet er efterfølgende vært ved et lille stående traktement med et tvist af 1800-tallet.

Hvornår: 30 april 2019, kl. 12-16
Hvor: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Pris: gratis

 

Kom og vær med!

 

Så er det lige ved og næsten ...

... at påskeferien begynder

 

Husk, at der er påskeferieaktiviteter på museet, og at der er udvidede åbningstider i Museum Obscurum i anledning af påsken.

 

Se museets kalender, så du kan finde en aktivitet, der passer dig!

 

GENKLANG – interaktive skulpturer/installationer i Reventlowparken

In Situ Lolland har igen i år samlet en gruppe af professionelle kunstnere til at lave årets udstilling i parken. En stor del af kunstnerne er som sædvanlig lokalt forankrede, men i år arbejder de lokale også i samklang med kunstnere fra andre dele af landet.

De har alle ladet sig inspirere af dannelsesrejsen.

C.D.F. Reventlow og hans bror rejste, som mange andre på deres tid ned gennem Europa og lod sig inspirere af de fremmede kulturer de mødte. Noget som mange andre siden har gjort og stadig gør.

De deltagende kunstneres skulpturer afspejler på forskellig vis dette kulturmøde-og den GENKLANG det gav i vores kultur - i en mangfoldighed af spændende, forskelligartede og interaktive installationer placeret rundt omkring i parken.

Hvor: Reventlowparken, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig
Hvornår: 5. maj - 1. oktober 2019
Pris: gratis

 

Vil du vide mere?

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Gåtur til Grimstrup - den 7. maj

De gamle håndværk på Frilandsmuseet - den 12. maj

Foredrag om Lollands Stenalder på Stiftsmuseet - den 22. maj

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld