Nyhedsbrev 16. maj 2019

Tirsdag d. 4. juni 2019 byder Bjørnar Måge, museumsinspektør og arkæolog ved Museum Lolland-Falster velkommen til et spændende besøg i de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. Tilbuddet er udelukkende for medlemmer af CulturePoint. Bliv medlem i dag og få glæde af dette tilbud.

Besøg Femernudgravningerne!

Eksklusivt arrangement for CulturePoint-medlemmer!

Museum Lolland-Falster inviterer til en eksklusiv omvisning i Danmarks største stenalderudgravning, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på fortiden.

Bjørnar Måge, museumsinspektør og arkæolog ved Museum Lolland-Falster byder denne aften velkommen til et spændende besøg i udgravningerne, hvor du kan blive klogere på arkæologernes arbejde, og hvad de finder lige nu samt høre om de resultater, udgravningerne indtil nu har genereret.

Tilbuddet gælder kun CulturePoint-brugere - sådan bruges tilbuddet:

  • Log ind på CulturePoint - hvis du ikke har en bruger, opret først en gratis bruger.
  • Aktiver tilbuddet ved at trykket på det gule kryds i venstre hjørne. Derefter ligger tilbuddet i din profil under "mine aktiverede tilbud".
  • Tilmeld dig arrangementet inden d. 31. maj på avc@museumlollandfalster.dk eller køb billet via Billetto.
  • Vis dit aktiverede tilbud ved ankomst til arrangementet - her vil museet indløse det

Hvornår: 4. juni 2019 kl. 19-21
Hvor: vi mødes for enden af Østersøvej, 4970 Rødby (man kan parkere langs med vejen)
Pris: 75 kr. Billetter kan købes enten via Billetto: https://billetto.dk/e/eksklusiv-omvisning-i-danmarks-storste-stenalderudgravning-for-culturepoint-medlemmer-billetter-358682 eller købes på dagen mod forhåndsreservering på avc@museumlollandfalster.dk. Der er et begrænset antal pladser, så det er først-til-mølle-princippet.

NB.: Museum Lolland-Falster forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte

 

Vil du vide mere?

 

Forrygende år for Museum Lolland-Falster

2018 var et godt år for Museum Lolland-Falster. Det kan man læse mere om i museets årsberetning, som kan rekvireres på Museum Lolland-Falster.

- Jeg er glad og stolt over mine medarbejderes og de frivilliges indsats. De har knoklet for historien og kulturarven, og det er deres engagement, som har medvirket til, at 2018 blev så succesfuldt et år for Museum Lolland-Falster, siger Ulla Schaltz.

Hun er også tilfreds med museets samlede besøgstal. I 2018 besøgte 42.995 gæster museets udstillingssteder for at se en udstilling eller deltage i et arrangement på stedet. Det er knap 1000 flere end i 2017.

 

Læs mere om årsberetningen

 

Download Museum Lolland-Falsters årsberetning 2018

Husk, at museet er på marked igen i år!

Stenalderen kommer til Døllefjelde-Musse Marked

Besøg museets stand i Store Bededagsferien på Døllefjelde-Musse Marked Museum Lolland-Falster har i år en stand på Døllefjelde-Musse Marked, og i samarbejde med Femern A/S tager vi på en tur ind i fortiden. Besøg museets stand nr. 715, og følg fodsporene ind i stenalderen. Rejsen rundt i stenalderen kan være fyldt med farer, så begynd hellere rejsen med at finde dit beskytterdyr og lave din egen magiske amulet, der kan beskytte dig.

Hvor: Døllefjelde-Musse Marked, stand nr. 715
Hvornår: Store Bededagsferien d. 17., 18. og 19. maj 2019, alle dage fra kl. 10
Pris: gratis

1000 Tegninger

Det Kreative Hus i Vestergade 33 i Maribo har afholdt et tegne-event for unge i forlængelse af kunstinitiativet 1000drawings Copenhagen

De lokalt producerede tegninger skal alle sendes ind til hoved-eventet, men inden da kan de ses udstillet på Stiftsmuseet i Maribo i disse dage og frem til slutningen af uge 21. Herefter vil de blevet sendt afsted til København, hvor de sammen med donerede tegninger og kunst fra hele Danmark og fra udlandet bliver sat til salg på “Night of a Thousand Drawings” – som er en eventyrlig og helt unik udstilling.

1000Drawings er et internationalt koncept, der oprindeligt stammer fra Johannesburg i Sydafrika. Sidenhen har det spredt sig til byer hele verden over, hvor lokale organisationer bliver vært for begivenheden. I år foregår 1000Drawings i København, hvor initiativet arrangeres sammen med lokale foreninger og aktører, samt det internationale netværk i 1000Drawings.

 

Læs mere: 1000Drawings

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Damptræf den 15.-16. juni

Mølledag den 16. juni

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld