Projekter

Filtrér
Hoby

Hoby på Lolland er én af de klassiske, arkæologiske lokaliteter i Danmark. Her blev Nordeuropas rigeste grav fra 1. årh. e.Kr. fundet i 1920, og siden er den tilhørende boplads blevet udgravet af Museum Lolland-Falster. Siden 2010 har resultaterne af udgravningerne indgået i forskningsprojektet ’Førkristne Kultpladser’, som er et storstilet projekt med en række nationale og internationale samarbejdspartnere. Forskningsprojektet har base på Nationalmuseet, og har som hovedformål at belyse den førkristne religions baggrund, kendetegn og ritualer.

Læs mere
Krogsbølle

Udgravningen af Krogsbølle-lokaliteten ved Nakskov er et samarbejdsprojekt mellem Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet, samt en række nationale og internationale samarbejdspartnere. Formålet med forskningen ved Krogsbølle er at belyse den maksimale udbredelse af samt enden på Hamburgkulturen i Haveltefasen for ca. 15.000 år siden.

Læs mere
Sjællands Middelalder

Museum Lolland-Falster indgår i det tværmuseale netværk og forskningsprojekt ’Sjællands Middelalder’. Projektet har som formål at fremme forskning og formidling af den middelalderlige landbebyggelse på Sjælland, samt at undersøge relationer med det øvrige kulturhistoriske landskab i middelalderen.

Magt, borg og landskab

Museum Lolland-Falster har i flere år været medlem af foreningen Magt - Borg og Landskab, der er en sammenslutning af borgforskere fra Danmark, samt Sverige, Norge og Tyskland. Siden 2013 har Museum Lolland-Falster huset foreningens sekretariat. Sammenslutningen forsøger at sætte fokus på samspillet mellem borgen og landskabet og derved analysere og diskutere alle aspekter af en borgs funktioner.

Læs mere
Østersøkeramik

I 1999 iværksatte de arkæologiske institutioner i det daværende Storstrøms Amt et fælles arkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt, som skulle belyse identitet og integration i en kulturhistorisk kontekst. I årene efter blev projektet udbygget, og i 2011 genoptog Museum Lolland-Falster arbejdet med den planlagte publikation. Dette arbejde munder ud i monografien ’Grænselinjer i et kystlandskab i vikingetid og tidlig middelalder’, hvor ikke mindst østersøkeramikken spiller en vigtig rolle.

Læs mere
Herregård & Landskab Lolland

Med afsæt i Lollands frodige natur, herregårdenes historiske rolle og nytænkende brug af gårdenes store bygningsmasse har flere af Lollands herregårde vist nye veje for udviklingen og brugen af et af øens største kulturhistoriske aktiver - herregårdsarven - på en ny og dynamisk måde. Med projektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND er tanken ikke blot at knytte seks af de markante herregårde sammen, men også at formidle de talrige historiske og nye spor i landskabet, som Lollands hen ved 45 herregårde har efterladt sig.

Herregård & Landskab Lolland
Storstrømsbroen

Museum Lolland-Falster følger byggeriet af den nye Storstrømsbro, foretager arkæologiske udgravninger og indleder i fællesskab med Museum Sydøstdanmark et undersøgelsesprojekt om broen som kulturmiljø.

Læs mere
Femø kvindelejr

Verdens (vistnok) første kvindelejr blev afholdt i 1971 på Femø. Nogle tror, at rødstrømperne, der arrangerede kvindelejren, faldt for øen pga. dens navn, der kunne associeres med begrebet feminisme. Men det var nok nærmere en række tilfældigheder, der gjorde, at den berømte kvindelejr kom til at ligge i Smålandshavet nord for Lolland.

Læs mere
Ph.d.-projekt om dannelsen af en grænseoverskridende region omkring Femern Bælt.

Ph.d.-projektet analyserer regional integration i Europa med case i den opstående Femern Bælt Region, som hovedsageligt er baseret på etableringen af Femern Bælt-tunnelen. Derudover findes der kun få fællesnævnere. Dermed forekommer projektet med at skabe en fælles grænseoverskridende region og med at opnå grænseoverskridende integration som en stor udfordring for regionens aktører.

Læs mere
De samvirkende danske sukkerroedyrkerforeninger og Sukkerordningerne af 1930 og 1932

I en artikel bragt i Erhvervshistorisk Årbog i juli 2015 analyserer museumsinspektør Lene T. Buur De samvirkende danske Sukkerroedyrkerforeningers indflydelse på det politiske system forud for Loven om den midlertidige Sukkerordning af 1932. Artiklen undersøger, hvorfor de to sukkerordninger af 1930 og 1932 blev indført i Danmark, og hvilke interesser sukkerroedyrkerne havde i ordningerne.

Læs mere