2017

Fredet hus i Nysted

 

Nyere tid:

 

Andersen, Jesper Munk, 2017: Mellem fortrolige venner og fornemmer retter – et kongeligt taffel i Katedralskolens gård 1843. In Inge Adriansen m.fl. (red.); Fyrstelige Måltider Herregårdshistorie 13, s. 133-147, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2017, ISBN: 978-87-995787-2-6. (eksternt fagfællebedømt)

Artiklen tager læseren tilbage til fredag d. 21. juli 1843 og til Katedralskolen på hovedgaden i Nykøbing Falster. Her fandt det første af i alt tre kongelige tafler sted arrangeret mens landets enevældige majestæt, Christian VIII, og hans hustru gæstede Lolland-Falster. Via et indgående studie af taflet fra maden over serveringsformer og til gæstelisten belyser artiklen de kulturelle og politiske undertoner, der omgærdede middagen.

 

Andersen, Jesper Munk 2017: Christian VIII og dronning Caroline Amalies ophold på Juellinge 1843. In Anna von Lowzow (red.); Dansk Adelsforenings Meddelelser, s. 32-39, november 2017. (Ikke fagfællebedømt)

Artiklen tager læseren med til forberedelserne og afvikling af Christian VIII og dronning Caroline Amalies ophold på Juellinge fra 24. til 27. juli 1843. Via en række breve bevaret fra familien Krag-Juel-Vind-Frijs er det muligt at følge arbejdet tæt og få indblik på hvordan adelen reagerede på kongebesøg i 1843.

 

Andersen, Jesper Munk, 2017: Reformforbehold & reformiver – indberetninger og høringssvar fra lollandske godsejere 1768-1772, Kalejdoskop 2017. (Internt fagfællebedømt)

Artiklen er udarbejdet som optakt til årets særudstilling ”Arven efter Struensee” på Reventlow-Museet Pederstrup. Via de fire godsejere og forvaltere på Bådesgård, Christianssæde, Aalholm og Højbygård tegner artiklen et billede af reformivrigheden på de lollandske godser i årene op til og under Johan Friederich Struensees magtovertagelse.

 

Buur, Lene Tønder 2017: Fokus på at bevare – ikke på at udskille. Samlingen for fremtiden. Samlingsgennemgang på Museum Lolland-Falster, Majken Astrup (red.), Danske Museer, nr. 4, årg. 30, 2017. (eksternt fagfællebedømt)

I forlængelse af Museum Lolland-Falsters samlingsgennemgang kaldet Samlingen for fremtiden beskriver museumsinspektør Lene Tønder Buur i artiklen museets arbejde med procedurerne og erfaringerne fra samlingsarbejdet på magasinet på Victor Kolbyes Vej i 2016. Samlingsgennemgangen vigtigste resultat har været, at Museum Lolland-Falster har sat samlingen i centrum. Ved at fokusere på den del af samlingen som skal bevares, kan man bruge genstandsgennemgangens data til at se på, hvor der skal sættes ind i det fremtidige arbejde med indsamling og bevaring.

 

Kristiansen, Erik, 2017: På Flugt. Vi Kvinder på Lolland-Falster, september 2017. (ikke fagfællebedømt)
Artiklen fortæller om flygtninge i verden i dag. Der gøres rede for FN’s definition af flygtninge og forskellen på internt fordrevne og flygtninge. Kun en lille del af de mennesker som flygter fra deres hjem pga. naturkatastrofer, krig osv. betegnes som flygtninge, da de forbliver i deres hjemlande. Artiklens formål er at bidrage med fakta til en kontroversiel debat. Med særligt fokus på de syriske flygtninge fortælles om deres vej til Danmark og om de faktiske tal for hvor mange der ankommer og hvor mange der får asyl. Artiklen knytter op til særudstillingen ”På Flugt” på Stiftsmuseet i Maribo.


Kristiansen, Erik, 2017: En "sukkersød" historie. Vi Kvinder på Lolland-Falster, Juni 2017. ( ikke fagfællebedømt)
Artiklen fortæller om introduktionen af sukkerproduktion på Lolland-Falster og hvordan slaveriets ophør på de dansk-Vestindiske øer var med til at fremme behovet for roesukker. Der redegøres for den tidlige industrihistorie med brdr. Frederiksens arbejde ved Holeby.

Kristiansen, Erik, 2017:På sporet af det "hvide guld". På tur i Danmarks historie. Gads forlag 2017, s. 150-153. (ikke fagfællebedømt bedømt)
Rutebeskrivelse for vandre- og cykelturister med udgangspunkt i Holeby på Lolland. Ruten fortæller historien om den tidlige sukkerproduktion i området og tager gæsterne med rundt i roelandskabet forbi historiske steder som polakkasernen, herregårde, kirker og ad roespor. Ruten slutter ved den første sukkerfabrik i Holeby.

 

Kristiansen, Erik, 2017: Et cembalo af Moritz Georg Moshack, Kalejdoskop, Museum Lolland-Falster, 2017. (internt fagfællebedømt)
Et sammenlignende studie af cembaloet bygget af Moshack på Reventlow-Museet Pederstrup. På baggrund af konstruktionsdetaljer sammenlignes cembaloet med tilsvarende instrumenter bygget i Hamborg, Stockholm og Dresden. På baggrund af konstruktionstypen argumenteres der for at instrumentet er beslægtet med instrumenter bygget i Stockholm, snarere end i Hamborg, som det tidligere har været hævdet. Instrumentet er det eneste danskbyggede cembalo Moshack har dermed været inspireret af de stockholmske byggere Specken, Rosenau og Broman, der igen var uddannede i Dresden.

 

Arkæologi:

Brinch, Marie., 2017: En guldamulet fra Lolland. Skalk, nr. 1 2017 (eksternt fagfællebedømt)

Guldbrakteaterne hører til blandt de mest interessante genstande fra det 5. og 6. århundrede e.v.t.; en tid, der også kendes som den ældre germanske jernalder. På disse medaljoner findes ofte motiver, med reference til den nordiske mytologi, og de har derfor vist sig at være en uvurderlig kilde til viden om den forestillingsverden, som også senere skulle præge vikingetiden i Skandinavien. En sådan brakteat blev for ganske nyligt fundet sammen med andre genstande af guld og sølv på Vestlolland, og er dermed blot den fjerde fundet på Lolland. Motivet på brakteaten fra Vestlolland forestiller et hoved, der svæver over en dyrekrop; en rytter på sin hest - Odin på Sleipner? I artiklen beskrives brakteatens betydning og tolkningen af dens motiv.

 

Philippsen, B., 2017: Reservoir Effects in a Stone Age Fjord on Lolland, Denmark. Radiocarbon, Volume 60, Issue 2, April 2018, s. 1-13., ISSN: 0033-8222. Eksternt fagfællebedømt.

Med udgangspunkt i en beregning af den lokale reservoireffekt diskuteres mulighederne og begrænsninger i brugen af 14C-dateringer i forbindelse med analysen af arkæologiske fundkomplekser, kronologi og landskabsudvikling i den fossile stenalderfjord ved Syltholm, øst for Rødbyhavn.

 

Rasmussen, Anders., 2017: Storkehøjfundet. Kalejdoskop. Museum Lolland-Falster 2017. (Internt fagfællebedømt)

Det er sjældent vi i dag er vidne til fundet af nedgravede skatte fra bronzealderen. De mere end 2500 år siden bronzealderens afslutning har tærret på periodens skrøbelige genstande, og både plov og tørvegravning har i de seneste århundreder fjernet mange levn fra denne svundne tid.  Ikke desto mindre blev der i slutningen af 2016, på en mark nær Utterslev på Lolland, fundet en nedgravet skat, der bestod af fine halsringe og andre smykker af bronze. Fundet, der beskrives i artiklen, hører til blandt de fineste lollandske eksempler på offerfund fra den periode, der kendes som yngre bronzealder

 

 

Sørensen, Søren A., 2017: The Kongemose Culture. Syddansk Universitets Forlag, 2017.:  The Royal Society of Northern Antiquaries and University Press of Southern Denmark. ISBN: 978-87-408-3061-3 (eksternt fagfællebedømt)

Bogen giver et samlet overblik over Kongemosekulturen, dens bopladser, redskaber og anlæg i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Med denne bog er der for første gang givet et internationalt publikum en mulighed for at sætte sig ind i denne del af jægerstenalderen, der ellers kun har været kendt af dem der kunne læse et af de nordiske sprog.

 

Sørensen, Søren A., 2017: Tooth pendants, their use and meaning in prehistoric hunter-gatherer societies. I: Problems in Paleolithic and Mesolithic research.(Eds. Mikkel Sørensen & Kristoffer Buck Pedersen). Arkæologiske Studier, volume 12. (eksternt fagfællebedømt) ISBN: 978-87-89500-27-0

Tandperler er en af de hyppigste smykkeformer fra jægerstenalderen, men artiklen foreslår at der ligger mere end ønsket om at pynte sig bag anvendelsen af netop tandperler, der også kan have haft en stor symbolsk betydning, måske som værnemiddel. Også efterspørgslen efter én speciel type tandperler, ”Grandeln” bliver behandlet og det foreslås at der kan have været en livlig udveksling af denne type tandperler, imellem jægere og agerbrugere i Europa for ca. 6.000 år siden.

 

Sørensen, Søren A. & Bente Philippsen, 2017: Ein Tunnel durch das Mesolithikum. Archäologie in Deutschland 5, Oktober-November 2017. (ikke fagfællebedømt) ISSN: 0176-8522

Artiklen giver en populær oversigt over nogle få af de mange spektakulære fund, der er gjort i forbindelse med Femernudgravningerne. Et arbejde der også har været fulgt med stor interesse fra tysk side, derfor denne artikel i et tysk magasin.