MusBelt (projektet er afsluttet)

Styregruppen for projekt MusBelt på besøg i Oldenburger Wallmuseum

Styregruppen for projekt MusBelt på besøg i Oldenburger Wallmuseum

 

Museum Lolland-Falster var leadpartner i projektet MusBelt. Dette projekt forberedte etableringen af et dansk-tysk museumsforbund og fungerede som et brobygningsprojekt, som lagde fundamentet for videre grænseoverskridende samarbejder i regionen. MusBelt netværket har forbundet museer og andre forskningsinstitutioner på tværs af grænsen og understøttet etablering af en effektiv infrastruktur for grænseoverskridende forsknings- og formidlingssamarbejder på kulturarvsområdet. Etableringen af langtidsholdbare åbne netværk giver regionen substans, forøger dens attraktivitet og formidler dermed aktivt selve regionen.

 

Netværkets medlemmer repræsenterede ikke kun regionens kulturarv og de seværdigheder, der gør regionen attraktiv (projektpartnerne havde fx 381.660 besøgende i 2012).  Medlemmerne formidler og udforsker stadigvæk disse værdier i regional, national og international sammenhæng.

 

Projektets baggrund var etableringen af nye faste forbindelser mellem Danmark og Tyskland, som bidrager til at danne en ny grænseoverskridende region, som er et forbindelsesled mellem Skandinavien og det centrale Europa. De mangfoldige fællesskaber og differencer i regionens dansk-tyske kulturhistorie var udgangspunktet for projektet. I formidlingen af denne historie er museer stærke aktører og attraktive publikumsmagneter. Med deres gode forankring i den regionale befolkning bidrager de til skabelsen af regional identitet.

 

Projektpartnere var: Museum Lolland-Falster (leadpartner), Fuglsang Kunstmuseum, Roskilde Universitet, Kulturstiftung Hansestadt Lübeck, Oldenburger Wallmuseum, Fachhochschule Lübeck.

 

Projektet afsluttedes i foråret 2015 og førte til udviklingen af følgeprojektet NORDMUS. Det nye projekt startede d. 1.1.2016 og har til formål at stifte et regionalt, grænseoverskridende museumsforbund mellem Tyskland og Danmark.

 

Læs mere