Ture

Gæster på Skejten

 

Tur til Bønnet Slot

 

Turen starter ved ruinen af det middelalderlige Bønnet Slot på Nordøstfalster. Lensmand Oluf Holgersen Ulfstands svigerfar Johan Fikkesen ejede en del jord i Horbelev sogn. På den jord byggede Oluf Holgersen Ulfstand og hans kone Ane Johansdatter et stenhus i begyndelsen af 1500-tallet. Det er ruinen af dette stenhus, der er Bønnet Slotsruin.

 

Bønnet slot blev opført som et stenhus på en borgholm med voldgrave omkring og vindebro. Stenhuset var i fire fag med halvanden meter tykke mure af munkesten med granitfyld. Stenhuset havde kampestenskælder, to stokværk og et skytteloft. Det var forsynet med saddeltag og havde kamtakkede gavle. Se mere på www.spor.dk. Slottet var en kopi af det endnu eksisterende Glimmingehus i Skåne. Bygherren til Bønnet, Oluf Holgersen Ulfstand var lensmand over Nykøbing len, mens bygherren til Glimminghus, Jens Holgersen Ulfstand var lensmand på Gotland. De to lensmænd var brødre. Vi hører om slottets spændende historie og fortsætter langs markskel og levende hegn.

 

Oluf Holgersens fejder med Odensebispen kan følges i 1500-tallets retsprotokoller. Stridighederne kulminerede da Oluf Holgersen blev bandlyst af bispen efter drabet på to af bispens folk.


 

Anna-Eliabeth Jensen

Turleder: leder af kulturhistorisk afdeling Anna-Elisabeth Jensen

 

Kom med en tur til Skejten

 

Landskabet ved Skejten

Landskabet ved Skejten

 

Skejten på Sydøstlolland bliver ofte nævnt som et ægte istidslandskab, uopdyrket i generationer. Men er det kun naturen, der har været på spil, eller har vore forfædre alligevel haft en vis indflydelse?

 

De store linjer i landskabet på det sydøstlige Lolland er dannet under den sidste istid, hvor store gletsjere gled henover området. Den sidste af de mange gletsjere modellerede landet til en hel række af langstrakte, lave bakker og dale. Kører man mellem Nysted og Nykøbing, passerer man tværs henover en hel serie af disse små bakker og dale, der tegner sig svagt i landskabet. Tydeligst er nok dalen med Flintinge Å. Da de store ismasser smeltede væk fra området, efterlod de landet tørt, men den smeltende is fik vandet til at stige op til det nuværende niveau. Vandet har oversvømmet de lavest liggende dele af dalene, mens bakkerne er tørre og således danner den blidt bugtende kystlinje, vi kender i dag, med mange små næs og halvøer, heriblandt Skejten.

 

Yderst på Skejten ligger et af landsdelens smukkeste landskaber med lave strandenge ud til Guldborgsund. Herfra hentede Olaf Rude motivet til malerierne i folketingssalen. På strandengene ligger store blokke strøet ud. Blokkene kom til landet med gletsjerne, der efterlod dem her for over 10.000 år siden. Ser man nærmere på de store sten, kan de afsløre, hvilke ruter de store gletsjere tilbagelagde, før de nåede området. De store sten ses også liggende i stort tal i de lavvandede områder, men på markerne mangler stenene. Her er de samlet sammen og anbragt i de diger, der nu omkranser markerne.


 

Anna-Eliabeth Jensen

Turleder: leder af kulturhistorisk afdeling Anna-Elisabeth Jensen

 

Fribrødre Å - en flådesamlingsplads fra vikingetiden

 

Gæster ved Fribrødre Å

Gæster ved Fribrødre Å

 

Turen går over private marker til det enestående fundsted syd for Stubbekøbing, hvor der i 1980'erne blev udgravet skibsdele fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Stedet har været et af opsamlingsstederne for vikingetidens flådefartøjer. Området er nu fredet, og fremover vil der årligt med ejerens tilladelse blive mulighed for at besigtige stedet på ture arrangeret af Museum Lolland-Falster.

 

Dansk ekspansionspolitik var i 1100-tallet baseret på oversøiske angreb af flådebårne tropper. De danske flådefartøjer var vikingetidens ypperste skibe. Hurtige, slanke og lette fartøjer, der kunne komme ind på selv de fladeste kyster. For godt tyve år siden blev der ved Fribrødre Å på Nordfalster udgravet massive lag med dele af skibe fra vikingetiden, der var bygget i slavisk skibstradition.
Det rejste en række spørgsmål: Dansk eller slavisk? Er Fribrødre Å-lokaliteten et slavisk skibsværft, et slavisk brohoved på dansk grund eller en dansk flådesamlingsplads, der har repareret erobrede slaviske skibe? Venner eller fjender?

 

Fundstedet ved Fribrødre Å er normalt kun tilgængeligt for offentligheden efter speciel henvendelse til lodsejeren.

 

Anna-Elisabeth Jensen

Turleder: leder af kulturhistorisk afdeling Anna-Elisabeth Jensen

 

Tur til Tingsted kirke

 

Tingsted Kirke

Tingsted kirke. Foto: Erik Kristiansen

 

Tingsted kirke er særlig både ved sine bemærkelsesværdige kalkmalerier fra 15. årh. og sit rige inventar fra 17. årh. Kalkmalerierne er malet er "Elmelundemessterens værksted", som også har malet flere af de berømte kirker på Møn. Men Tingsteds kalkmalerier fortæller tilsyneladende en samlet historie om, på latin "felix culpa" - eller på dansk "den lykkelige synd". Det er en sammenkædning af de to centrale kvindeskikkelser i kristendommen, Eva og Maria. Tingsted kirkes kalkmalerier kan tolkes som en samlet fortælling om synd og forløsning, hvori også de dekorative elementer har deres betydning. Kirkens bænke, altertavle, pulpitur og prædikestol fortæller alle om tiden, hvor enkedronning Sophie boede på slottet i Nykøbing og herfra indrettede kirken med nyt inventar.


Erik Kristiansen

Turleder: leder af formidlingsafdelingen, ph.d. Erik Kristiansen

 

Rundtur i Rødby

 

Turen tager udgangspunkt i købstaden Rødby. En fortælling om havnebyen, der ikke længere ligger ved vandet, men som via diger og dæmninger blev en del af det inddæmmede land. Om de driftige købmænd, handelsruterne fra Rødby og om byens historie, fortalt via steder og bygninger i Rødby.

 

Find fortiden i landskabet

 

Med afsæt i konkrete lokaliteter på Lolland belyses hvilke elementer i landskabet, der har gjort disse lokaliteter interessante for fortidens mennesker.

 

Et af målene med foredraget/turen er, at tilhørerne oparbejder evnen til selv at se, hvor i landskabet det er sandsynligt at finde aktivitetsspor fra forhistorisk tid. Et sekundært sigte med foredraget/turen er at give tilhørerne en øget forståelse for, hvor meget og hvordan de mange naturlige ændringer i landskabet, der er sket fra den seneste istid til nu, har påvirket det forhistoriske menneske.  


Bjørnar Måge

Foredragsholder/turleder: museumsinspektør Bjørnar Måge

Omvisninger
Foredrag
Booking
Priser