Logo

Pressemeddelelse 26. januar 2015

Tirsdag d. 3. februar afholder Kulturmindeforeningen foredraget Modstandskampens børn v/ Annette Holtze i Hovedbibliotekets foredragssal, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.

Modstandskampens børn

Forældrenes krig - børnenes arv

I 2015 er det 75 år siden Danmark blev besat af tyskerne og 70 år siden befrielsen i 1945. Det markerer Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster med et spændende foredrag ved Annette Holtze, Sdr. Alslev, der vil fortælle om de omkostninger, som modstandskampen i Danmark under besættelsen havde for frihedskæmpernes børn.

Annette Holtzes far, Hans Holtze var aktiv i en nedkastnings- og sabotagegruppe i Randersområdet. Annette Holtze fortæller, at som barn af en modstandsmand voksede hun op i krigens skygge med en far, der var en helt, men som samtidigt var traumatiseret af sine oplevelser i modstandskampen. En oplevelse hun deler med andre børn af modstandsfolk, og som ofte blev skjult og ikke diskuteret.

Hvor: Hovedbiblioteket, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: Tirsdag d. 3. februar kl. 19.00
Pris: Gratis adgang

Pressebillede

PM_modstandskampens -boern _2

PM_modstandskampens -boern _1

Billedtekst: Annette Holtze er en af de ni, der bidrog med deres oplevelser som barn af en frihedskæmper i bogen Modstandskampens børn, der udkom i 2013.

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld