Logo

Pressemeddelelse 6. juli 2015

Da udstillingen blev etableret og plotterbordet opstillet, viste det sig, at der på indersiden af plotterbordet findes en del hilsner fra værnepligtige, der både glædede sig til deres hjemsendelse og anpriste sig selv og hinanden. Således tagget, som man selv kan komme og bese: Hvad er et O-rum uden Sidor?

Den Kolde Krig på Spidsen

På Marinestation Gedser kan man komme lidt tættere på Den Kolde Krig ved at se udstillingenDen Kolde Krig på Spidsen. Torsdag den 23. juli 2015 er det endda muligt at møde den tidligere leder af Operationsrummet, Glenn Sidor, der fra 1978-1984 havde sin daglige gang på Marinestationen. Her var døgnet inddelt i fire-timers vagter, og på vagten havde han sammen med to værnepligtige til opgave at deltage i overvågningen af Warszawa-pagtens bevægelser på Østersøen. Fartøjerne blev nøje fulgt på radaren, og de udvalgte skibes positioner samt deres fart og retning blev tegnet ind på plotterbordet. Og det er netop plotningen, som Glenn Sidor vil tage udgangspunkt i, når han møder ind på den tidligere marinestation for at tage en tørn ved det originale plotterbord, som står i udstillingen.

Arrangementet kommer til at foregå i løbende dialog med de fremmødte gæster, så det er også muligt at bidrage med spørgsmål og egne historier om Den Kolde Krig. Glenn Sidor bliver bistået af etnolog Helle Ålsbøl fra Museum Lolland-Falster, der sammen med Koldkrigsmuseum Stevnsfort udarbejdede udstillingen for Guldborgsund Kommune.

Åbningstid: Tirsdag-søndag kl. 12-16 i juni- september 2015.
Særarrangement: Torsdag den 23. juli kl. 12-14.
Hvor: Gedser Odde, Fyrvej 5, 4874 Gedser
Pris: Fri entré

Pressebilleder:

PM_0706_gedser _ill

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld