Logo

Pressemeddelelse 20. august 2015

Kom tæt på Frilandsmuseets hyggelige haver og sæt tænderne i lækre historiske kager

Have- og cafédag på Frilandsmuseet

Museumsforeningen Lolland-Falster har gennem en årrække passet Frilandsmuseet i Maribos haver. Søndag d. 6. september fra 13-14 er der mulighed for at komme med foreningen på havevandring i museumshaverne. Her fortæller havelauget om museets forskellige specielle planter og denne sæsons haveoplevelser.  Der er mulighed for at høre om lægeurtebedene, grøntsagsbedene, og hvordan planterne blev anvendt til forskellige formål 'i gamle dage'.

I skovpavillonen har foreningen gjort klar til søndagens kaffebord, hvor den Historiske café slår dørene op. Her er der mulighed for at nyde det lækre kaffebord med brød, bagt efter opskrifter fra 1700- og 1800-tallet.

'Vi er glade for at kunne slå dørene op til en dag med noget for alle sanser. En gåtur i Frilandsmuseets hyggelige omgivelser med et dyk ned hist og her for at se nærmere på havernes herligheder med efterfølgende kulinarisk tidsrejse og mulighed for at smage på lækkerierne' fortæller Merete Klitgaard Andersen, formand for Museumsforeningen Lolland-Falster og medlem af havelauget.

Hvornår: Caféen holder åbent søndag d. 6. september kl. 11 - 15. Havevandringen foregår fra kl. 13 - 14.
Hvor: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Pris: Havevandringen er gratis, når entré til Frilandsmuseet er betalt. Voksne 50 kr., børn under 18 år er gratis. Pris for kaffe og kage varierer afhængig af antal.

 

 

Pressebilleder:

PM_0820_cafedag _1

PM_0820_cafedag _2

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld