Logo

Pressemeddelelse 13.november 2015

Falstergården på Frilandsmuseet i Maribo er blevet tækket efter de gamle forskrifter

De gamle håndværksteknikker

Henover den sene sommer har Carsten Malmros Jensen, tækker og tømrer ved Museum Lolland-Falster, bogstaveligt talt haft hænderne dybt nede i kulturhistorien. Han har nemlig tækket en del af museets 300 år gamle firlængedeFalstergård. Gården stod oprindeligt i Nørre Ørslev på Falster, men blev i perioden 1929-31 nedtaget og genopført på det dengang kun tre år gamle Frilandsmuseum i Maribo, der i dag er en del af Museum Lolland-Falster.

"Det har været en utroligt spændende opgave, hvor jeg virkelig har fået lov til at afprøve de gamle håndværksteknikker. Vi har selv fældet og afbarket det træ, vi skulle bruge, og rettet spærene til med bredbil, der er en bredbladet økse med et kort skaft. I første omgang har vi tækket mellem 150 og 160 m2 af den side, der oprindeligt var stalden. Vi regner med at tække den resterende del af staldsiden i 2016", fortæller Carsten Malmros Jensen.  

Træ, ler og strå var de tre materialer, der indtil slutningen af 1800-tallet dominerede landbosamfundets bygninger. Gårde og huse blev opført i bindingsværk, og tagene blev tækket med halm eller strå. Dog blev der også opført murede bygninger. Men da dét var forbeholdt den velhavende del af befolkningen, var livet på landet fyldt med stråtækte bindingsværkshuse i forskellige størrelser og typer.

På landsplan var der store regionale forskelle på landsbyerne i 1700-1800årene, da byggeskikken på landet oftest var egnstypisk. Det gælder ikke kun selve murforløbet, hvor der på Lolland-Falster var tradition for at overmale bindingsværket, men også hvordan selve taget blev fæstnet. Her er traditionen at taget fæstnes med vandretliggende kæppe, hvorpå langhalmen eller tagrørene blev bundet fast.  

"Da de tækkede tage var en del af hverdagen, var det forskelligt, om der blev anvendt tækkerør eller langhalm. Tækkerørene var mere kostbare og holdt længere, hvorimod langhalmen havde en kortere levetid, men var nemmere af skaffe. Ligeledes anvendte bønderne oprindeligt granlægter, hvorpå taget blev bundet eller syet fast. Vi har syet tækkerørene fast under et år gamle hasselkæppe, hvor vi har brugt tjæret garn, da det giver en længere levetid, og vi undgår, at der går fugt og dyr i det", fortsætter Carsten Malmros Jensen.

Fugt er i dag en udfordring for stråtagshuse. Moderne isolering gør, at der ikke er den naturlige luftcirkulation, så fugten forsvinder. Den bliver i stedet indkapslet og danner råd. Det kan betyde, at tagene i dag skal udskiftes hurtigere end tidligere.

Den nytækkede del af taget er den sidste del af det tag, der blev etableret, da gården blev flyttet til Frilandsmuseet i 1930'erne. 

"Det har været sjovt at være hele processen igennem, og jeg glæder mig allerede til at gøre længen færdig til næste år", afslutter Carsten Malmros Jensen.

Museum Lolland-Falsters bygningsbevaringsafdeling arbejder dagligt med at bevare og vedligeholde museets mange bygninger. Endvidere kan man ved henvendelse trække på rådgivning fra afdelingens dygtige håndværkere, der ud over deres håndværksmæssige uddannelse er i fuld gang med en bygningsbevaringsuddannelse.

For nærmere information om afdelingens arbejde kan Leif Plith Lauritsen, leder af drifts- og bygningsbevaringsafdelingen, kontaktes på lpl@museumlollandfalster.dk.

 

Tækkearbejdet er støttet af Mønbogaardfonden.

 

Pressebilleder:

Falstergaarden_1: Det gamle tag pilles ned.
Falstergaarden_2: Første portion af tækkematerialet er ankommet til Frilandsmuseet.
Falstergaarden_3: Tækkearbejdet er i gang.
Falstergaarden_4: Tækkemand Carsten Malmros Jensen er i gang med det store arbejde.
Falstergaarden_5: Det færdige tækkearbejde.
Falstergaarden_6: Bindingsværket i et bindingsværkshus. Illustration: Leif Plith Lauritsen, Museum Lolland-Falster.

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld