Pressemeddelelse 3. november 2016

Onsdag den 16. november 2016 kl. 19 er der omvisning i Stiftsmuseets særudstilling KORS! Billedkunstneren Stig Weye og museumsinspektør Erik Kristiansen fortæller om krucifikser i middelalderen og nu, set gennem udstillingen af Stig Weyes malerier.

Mød Stig Weye i særudstillingen KORS!

Aftenomvisning i Stiftsmuseets store særudstilling, KORS!

Onsdag d. 16. november fortæller og diskuterer billedkunstneren Stig Weye og museumsinspektør Erik Kristiansen middelaldersymbolik, og hvorledes middelalderen har inspireret Stig i hans arbejde med de mange billeder, som indgår i udstillingen KORS! på Stiftsmuseet i Maribo.

Stig Weye og Erik Kristiansen, der har tilrettelagt udstillingen, inviterer denne mørke novemberaften på en rundvisning, hvor de vil fortælle og diskutere middelalderlegender, middelaldersymbolik, og hvordan det ses i museets store samling af krucifikser fra 1300-tallet. Her er lidelsen overvældende i afbildningerne af den lidende og døde Kristus.

”Med udgangspunkt i den lidende og døde Kristus vil jeg sammen med billedkunstneren Stig Weye vise hans bud på nutidige fortolkninger af kors, lidelse og frelseshistorie. Det er et spændende møde, da Stig Weyes billeder både rummer en del renæssance- og middelaldersymbolik, og samtidig kan forstås som kritiske over for det samfund, vi lever i, og den måde, hvorpå vi vælger at leve i det. Således rummer hans billeder en slags forlængelse af middelalderen, samtidig med at de er et opgør med nutidens postmoderne og fragmenterede verdensbillede,” fortæller Erik Kristiansen, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Udstillingen rummer ca. 40 af Stig Weyes kirkelige værker, og der bliver god lejlighed til at diskutere deres indhold.

Rundvisningen varer ca. en time, og der er rig lejlighed til at diskutere undervejs.

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Hvornår: 16. november 2016 kl. 19
Pris: voksne 60 kr., børn u/18 år gratis       

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Sterben wäre ich zum leben, fotograf: Jan Friis

Sterben wäre ich zum Leben, fotograf: Jan Friis

Universets hersker, fotograf: Jan Friis

Universets hersker, fotograf: Jan Friis

Untergang des Abendlandes, fotograf: Jan Friis

Untergang des Abendlandes, fotograf: Jan Friis

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld