Pressemeddelelse 19. januar 2017

Kasper Tranberg med gruppen Straw Boss spiller midt blandt malerierne i udstillingen KORS! på Stiftsmuseet i Maribo. Musikken tager udgangspunkt i lollandsk blues og fabulerende kammerjazz, medens Stig Weyes kunst er med til at give en unik jazzoplevelse med farverige undertoner.

Vin og Vinterjazz med Kasper Tranberg

Kom til en spændende jazzaften midt i kunsten - når Kasper Tranberg med det nye band Straw Boss får premiere i Maribo!  

Kasper, der er vokset op i Nysted og har gået på gymnasiet i Maribo, vender tilbage til sin hjemegn for at spille blandt sin fars – Stig Weye – malerier, som p.t. er udstillet på Stiftsmuseet i Maribo i udstillingen KORS!. Dette vil være en unik jazzoplevelse med maleriske undertoner.  

“Denne supergruppe kan få mine musikalske ambitioner ud over scenekanten”, siger musiker Kasper Tranberg om sit nye internationale orkester.  

Koncertarrangementet er en jazzkoncert med Kasper Tranberg med internationalt band, Straw Boss. Det er et nysamlet band, som har premiere i Danmark til dette arrangement. Bandets ”kompositioner tager afsæt i lollandsk blues og fabulerende kammerjazz. Selv når musikken indeholder fast melodisk form og groove, bevæger den sig i uforudsete retninger - en form for navigation”.  

Som introduktion til koncertarrangementet fortæller Kasper Tranberg lidt om, hvordan hans opvækst på Lolland, i Nysted, har formet og inspireret hans musik. Og hvordan hans fars malerier har påvirket hans eget kunstneriske udtryk. Samtidig giver han en introduktion til musikken, som spilles på aftenen.  

Bandet turnerer i Danmark i uge 7 og starter i Maribo. Intet sted spilles der dog så unik en koncert som her på Lolland.  

Udstillingen KORS! er forlænget tre dage, til og med d. 18/2-2017, og kan ud over på koncertdagen opleves i museets åbningstid. 

For nærmere information om koncerten kontakt Alexandra Damgaard, Museum Lolland-Falster: ada@museumlollandfalster.dk eller tlf. 25 59 34 53. 

Billetter kan købes i døren: 120 kr. + gebyr eller i forsalg på Billetto.

Hvornår: 15. februar 2017 kl. 19.30 
Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo 
Pris: 120 kr. (inklusiv 1 glas vin/øl/vand + lette snacks) 

Ekstra drikkevarer kan tilkøbes på stedet. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke til koncertarrangementet. 

NB. Adgang til udstillingen med Stig Weyes billeder er selvfølgelig inkluderet i billetprisen. Og billetten kan efterfølgende bruges til at se udstillingen i ro og mag, de sidste dage udstillingen løber, dvs. fra d. 16.-18. februar 2017 på Stiftsmuseet i Maribo.

Arrangementet er støttet af Lolland kommune.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebillede:

Kasper Tranberg. Foto: Karolina Zapolska.

Kasper Tranberg. Foto: Karolina Zapolska.

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld