Pressemeddelelse 28. august 2017

For 14. gang kører Museum Lolland-Falster ud i landskabet på motorcykel. Denne gang er temaet for MC-turen ”Magt og Styrke”. Derfor går turen i år forbi en kongeborg, en bispe- og en herregård, et industriminde og stærke trafikknudepunkter. Årets MC-tur finder sted d. 10. september 2017.

Magt og styrke – årets kulturhistoriske MC-tur

Kom med Museum Lolland-Falster ud i landskabet på motorcykel når den traditionsrige kulturhistoriske motorcykeltur afholdes

For 14. gang kører Museum Lolland-Falster ud i landskabet på motorcykel. Denne gang er temaet for mc-turen ”Magt og Styrke”. Derfor går turen i år forbi en kongeborg, en bispe- og en herregård, et industriminde og stærke trafikknudepunkter.

Museets kulturhistoriske motorcykelture er blevet en tradition, der hvert år trækker mellem 80 og 150 motorcyklister ud på de lolland-falsterske biveje. Og der bliver gjort meget ud af at finde de mindste og mest krogede veje at køre turen på. ”Det er jo netop de små, ukendte veje, der giver turen en ekstra dimension,” siger Anne Elmer museumsformidler ved Museum Lolland-Falster, der også står for tilrettelæggelsen af turen. ”I år har vi 6 stop på turen, hvor jeg fortæller historier fra tidlig og sen middelalder, 1700-tallet, 1800-tallet og det moderne velfærdssamfund. Så udover at komme langt omkring på Lollands syd-østlige del, vil vi også komme vidt omkring i historien,” afslutter hun.

Turen begynder ved flyvermonumentet på Nysted Havn, nærmere bestemt i den nordlige ende af Strandvejen, 4880 Nysted. Turen er på ca. 70 km, og marchhastigheden ca. 70 km/t. På turen vil der være mulighed for at nyde den medbragte mad og drikke.

Hvor: Flyvermonumentet på Nysted Havn, nærmere bestemt i den nordlige ende af Strandvejen, 4880 Nysted.
Pris: Pris: voksne 75 kr., børn under 18 år gratis
Hvornår: 10. september 2017 kl. 11 – ca. 16

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Motorcykler på vej gennem skoven

 

 

 

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld