Pressemeddelelse 26. september 2017

Mandag d. 9. oktober 2017 er Kulturmindeforeningen vært for et foredrag om Nykøbing Slot ved Anne Elmer, Museum Lolland-Falster. Foredraget foregår i Hovedbibliotekets foredragssal kl. 19.

Der gik bud – Nykøbing Slot set fra landsbyerne

Kulturmindeforeningens første foredrag i sæsonen er d. 9. oktober 2017 kl. 19

I den første halvdel af 1600-tallet var livet på Falster præget af Enkedronning Sophies og Den udvalgte Prins Christians hoffer på Nykøbing Slot. Fæstebønderne på øen leverede det økonomiske grundlag for de kongeliges liv og leverede daglige fornødenheder til de 100 – 200 personer, der udgjorde hoffet. Uden fæstebøndernes landgilde og hoveriarbejde, intet hof.

I dette foredrag vil Anne Elmer, formidler ved Museum Lolland-Falster, give et billede af Nykøbing Slot set med fæstebøndernes øjne, som det berettes i de skriftlige kilder, der er bevarede fra hoffernes kancellier.

"I aftenens foredrag vil jeg dykke dybere ned i den befolkningsgruppe, der levede i skyggen af byens store renæssanceslot. Dem der sørgede for, at de kongelige og deres hof fik mad på bordet – både til hverdag og fest. Hvad var det for en myretue af arbejdere, der knoklede i de omkringliggende landsbyer, og hvordan så deres liv ud? Ja, det har været et noget anderledes liv end det, man levede på slottet", fortæller Anne Elmer med et glimt i øjet.

Foredraget gennemføres i samarbejde med Folkeuniversitetet og Kulturmindeforeningen i Nykøbing, men alle er velkomne til at deltage og høre nærmere om den periode i historien, hvor der lå et prægtigt renæssanceslot i Nykøbing F.

Hvor: Hovedbibliotekets foredragssal, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: mandag d. 9. oktober kl. 19-20.30
Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer af kulturmindeforeningen. 60 kr. for ikke medlemmer.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Gammelt kort over Falster

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld