Pressemeddelelse 1. februar 2018

I vinterferien går Museum Lolland-Falster på jagt efter oplysninger om mystiske genstande sammen med børn og unge

God til gåder?

I vinterferien kan du hjælpe museet med at finde løsning på gåderne bag 12 mystiske genstande

I vinterferien rykker medarbejderne på projektet I et hjørne på et mørkt loft ind på 1. sal på Stiftsmuseet i Maribo. Her står de klar til at modtage de børn og unge, der har lyst til at hjælpe museet med at løse gåderne bag 12 genstande, der er fundet på museets loft.

De 12 genstande blev fundet i en stor trækasse, og det viste sig at være 12 genstande af meget forskellig art: en økse af jern, et gammelt fotografi, en grøn stenøkse, et smykkekors, et lerkar, en medalje, en mursten, en lille læderpung, en sejlstampe, en skrivemaskine, to sølvbægre og et sværd.

”Men Museum Lolland-Falster mangler oplysninger om genstandenes historie. Derfor appellerer vi til børn og unge, der har lyst til at gå på opdagelse efter oplysningerne sammen med os. Så vi glæder os til at se en masse gæster – alle med mobil eller en tablet, der har netadgang – i vinterferien, og sammen med dem finde løsningerne bag de mystiske genstande”, siger Anne Elmer, museumsformidler  ved Museum Lolland-Falster.

For nærmere information kontakt Anne Elmer på ae@museumlollandfalster.dk eller 5121 2513.


Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Hvornår: tirsdag d. 13., onsdag d. 14. og torsdag d. 15. februar. Alle dage fra klokken 13 – 16.
Pris: Voksne entré: 50 kr. Børn gratis. Det er gratis at deltage i gådemysteriet, men voksne over 18 skal betale entré.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Middelalderkors i kæde

En af de mystiske genstande, museet ønsker oplysninger på, er dette kors fra middelalderen.

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld