Pressemeddelelse 22. februar 2018

Foredrag ved Kai J. Palomäki Schmidt om de mange finske børn, der kom til Danmark under de finsk-russiske krige. Foredraget er arrangeret af Kulturmindeforeningen i Nykøbing og afholdes i Hovedbibliotekets foredragssal d. 12. marts 2018. Foto: Aage Boding

Finnebørn i Danmark under 2. verdens krig og livet for dem, som blev

Kulturmindeforeningens andet foredrag i 2018 foregår d. 12. marts og sætter fokus på en del af 2. verdenskrig, som normalt ikke bliver fremhævet

Den 6. december 2017 var det 100-årsdagen for Finlands selvstændighed. I den anledning havde Folketidende en artikelserie med fortællinger om finske børn, ”finnebørn”, der kom til Danmark under de finsk-russiske krige, Vinterkrigen (1939-40) og Fortsættelseskrigen (1941-44). Artikelserien beskæftigede sig først og fremmest med de børn, der kom til Lolland-Falster.

Dette gav anledning til, at Kulturmindeforeningen afholder et foredrag om ”finnebørnene”.

"Kulturmindeforeningen har fået en aftale med stifteren af foreningen ”Finnebørn i Danmark”, som kommer og fortæller historien bag de ca. 4000 finske børn og unge, der kom til Danmark under de finsk-russiske krige, og hvoraf ca. 400 blev i Danmark", fortæller Anita Ulrik Sørensen, formand for Kulturmindeforeningen.

Aftenens foredragsholder, Kai J. Palomäki Schmidt fra Haderslev, beskæftiger sig med, hvordan finnebørnenes liv i Danmark blev. I 2017 har foreningen ”Finnebørn i Danmark” 25 års jubilæum, og derfor kan man også spørge, hvorfor der skulle gå så mange år, inden ”finnebørnene” fandt sammen i en forening?

Inden foredraget afholder Kulturmindeforeningen generalforsamling. Den er kun for medlemmer, mens det efterfølgende foredrag er åbent for alle.

Hvor: Hovedbibliotekets foredragssal, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: mandag d. 12. marts kl. 19-21. Generalforsamlingen påbegyndes kl. 19 og umiddelbart derefter afholdes aftenens foredrag.
Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer, 60 kr. for ikke medlemmer.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Finnebørn

Finnebørn

Finnebørn

 

Fotos: Aage Boding

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld