Pressemeddelelse 5. april 2018

Museum Lolland-Falster fortæller om byens gamle Birgittakloster og kongedatteren Leonora Christina, der er begravet i domkirken.

Fortidsmindedag ved klosterruinen i Maribo

Museum Lolland-Falster fortæller om byens gamle Birgittakloster og kongedatteren Leonora Christina, der er begravet i domkirken

Søndag d. 22. april 2018 inviterer Museum Lolland-Falster alle til at deltage i den nationale Fortidsmindedag. I år går turen til ruinerne af det mere end 600 år gamle birgittinerkloster, der engang fyldte Maribo med munke og nonner.

"Perioden, hvor Maribo fungerede som klosterby, er en utrolig spændende tid. Desværre er der ikke meget tilbage af klosteret, men heldigvis har vi kort og andre bevarede kilder til vores rådighed, der fortæller om stedet", fortæller Marie Brinch, arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

Maribo Kloster blev grundlagt i 1416 som det første birgittinerkloster i Danmark. I løbet af middelalderen blev det ét af de vigtigste klostre i Danmark, indtil det blev opløst ved reformationen.

"Udover fortællingen om klosteret og dets betydning for byen, vil jeg også sætte fokus på den celebre personlighed, der ligger begravet inde i selve domkirken, nemlig Christian IVs datter Leonora Christina", afslutter Marie Brinch.

Fortidsmindedagen i Maribo er en del af den nationale fortidsmindedag.

For nærmere information kontakt: Marie Brinch, [email protected] eller 52 51 30 72.

Hvor: Klosterruinen ved Maribo Domkirke, Klostergade 33, 4930 Maribo
Hvornår:  22. april 2018 kl.14 -15
Pris: gratis

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Resterne at det gamle Birgittinerkloster i Maribo

Resterne at det gamle Birgittinerkloster i Maribo

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld