Pressemeddelelse 16. august 2018

Onsdag d. 19. september kan du få kyndig vejledning i at tegne portrætter af kunstneren Anne Gyrite Schütt, når Museum Lolland-Falster afholder portrætkursus på Stiftsmuseet.

Dit eget portræt

Er der gemt en portrætkunstner i dig? Det får du mulighed for at teste på Museum Lolland-Falsters portrætkursus.

Onsdag d. 19. september 2018 afholder Museum Lolland-Falster endnu et arrangement i forbindelse med udstillingen FACE. En udstilling om dit ansigt. Denne gang er det publikum selv, der skal i spil. Rundt i udstillingen vil der være placeret levende modeller, som publikum kan portrættere, og kunstneren Anne Gyrite Schütt stiller sig selv til rådighed som vejleder i portrættegning.

“Jeg vil starte med et lille oplæg, en peptalk, og derefter skal publikum i gang. Denne gang er det dem, som skal føre blyanten, kridtet eller kulstiften. Jeg håber, at rigtig mange vil komme til en festlig tegneaften med levende modeller, hvor man får chancen for at fuldføre et tegnet portræt. Og jeg håber, at det bliver en inspirerende aften for alle”, siger Anne Gyrite Schütt.

Arrangementet starter kl. 19, og undervejs vil der blive budt på en kop kaffe og lidt kage.

Medbring stift tegneunderlag samt papir og det tegnegrej, du ønsker at benytte.

Arrangementet er en opfølgning på forårets masterclasses i portrættegning, men det er ingen forudsætning, at man har deltaget i disse for at deltage i portrætkurset d. 19. september.

Der er begrænset deltagerantal, så billetter skal købes på billetto.dk - https://billetto.dk/en/e/portraetkursus-med-anne-gyrite-schutt-tickets-303040

For nærmere information kontakt Anne Elmer, formidler ved Museum Lolland-Falster på: 51 21 25 13 / ae@museumlollandfalster.dk


Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Hvornår: 19. september 2018, kl.19 - 21
Pris: 75 kr.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Et portræt bliver til

Onsdag d. 19. september kan du få kyndig vejledning i at tegne portrætter af kunstneren Anne Gyrite Schütt, når Museum Lolland-Falster afholder portrætkursus på Stiftsmuseet.

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld