Pressemeddelelse 30. august 2018

Kulturmindeforeningens årlige bustur går denne gang til Aastrup Kirke og Moseby præstegårdshave. Turen finder sted d. 22. september, og det kræver tilmelding at deltage.

Eftermiddagstur til Aastrup Kirke og Moseby præstegårdshave

Kulturmindeforeningen i Nykøbing inviterer alle interesserede med på bustur med et historisk tvist

Kulturmindeforeningens årlige bustur går denne gang til Aastrup Kirke og Moseby præstegårdshave. Ved Aastrup kirke har foreningen fået en aftale med sognepræst Jens Dag Lose, der vil fortælle om Aastrup Kirke, kirkens middelalderlige kalkmalerier og ikke mindst den istandsættelse, de gennemgik i 2017.

“Det er en rigtig spændende bustur, vi har fået skruet sammen i år”, fortæller Anita Ulrik Sørensen, formand for Kulturmindeforeningen, og fortsætter, “vi håber, at der er mange, der vil være en del af denne dag, som vil byde på både hyggeligt samvær og interessante oplevelser”.

Efter besøget i kirken går turen videre til Moseby præstegård. Præstegården har fået titlen Danmarks smukkeste præstegård, og der er arrangeret en rundvisning i præstegårdshaven.

Turen afsluttes med kaffe og kage i den omdannede Moseby Købmandshandel hos Helle Wiuff. Her bliver der også lejlighed til at se på, hvordan man får en købmandsbutik til at overleve i en landsby.

Turen kræver tilmelding og gennemføres kun ved tilmelding af 30 deltagere. Tilmelding senest d. 9. september 2018 til Marianne Reinhardt på e-mail: reinhardt.mari@outlook.dk eller på tlf.: +45 4027 6530. Indbetaling skal ske til Kulturmindeforeningens netbank Nordea 2650 67557 19879 – husk at skrive ”endagstur” i kommentarfeltet.

Hvornår: lørdag den 22. september 2018 kl. 13.30-17.30
Hvor: bussen kører fra Cementen, Nykøbing F.
Pris: for medlemmer 200 kr. pr. person og 225 kr. for ikke-medlemmer (dækker bus, guide, kaffe + kage)

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Aastrup kirke

Aastrup Kirke, foto Museum Lolland-Falster

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld