Pressemeddelelse 30. april 2019

Hen over sæson 2019 bliver kapellanhuset beboet hver onsdag. Her kan man møde præsteenken samt hendes niece og et par tjenere. Beboerne er iført tidstypisk tøj fra slutningen af 1700-tallet, og de viser gerne de smukke dragter frem og formidler husets historie.

Foto: Ingrid Riis

Præsteenken og hendes tjenere flytter ind

Levendegørelse i Kapellanhuset på Frilandsmuseet hen over sommeren

Hen over sæsonen er der er mulighed for at komme helt tæt på historien og beboerne i kapellanhuset.

Hver onsdag bliver huset beboet af en flok aktive frivillige, når præsteenken flytter ind. Med sig har hun et par tjenere og sin niece. Beboerne er iført tidstypisk tøj fra slutningen af 1700-tallet, som er den periode, boligens personer formidler, og de viser gerne de smukke dragter frem til alle interesserede. Beboerne er i huset samtidig eller på skift, men kan også findes i den smukt anlagte rosenhave, der er foran huset.

“Det er en fornøjelse at se det gamle hus beboet hen over sæsonen,” fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster og fortsætter “formidlingen i Kapellanhuset giver en ekstra dimension til et besøg på Frilandsmuseet, og vi er meget glade for dette element.”

Der er rig mulighed for at få en snak med husets beboere og høre om, hvordan livet var for 300 år siden, ikke kun fra den fine præsteenke og hendes meget velklædte niece fra København, men også fra de noget mere beskedne tjenestefolk, der bor hos enken.

For yderligere information, spørgsmål og interview kontakt:  
Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster på tlf.: 2559 3456.

Hvornår: onsdage i sæsonen fra kl. 11-15 fra d. 15. maj 2019.
Hvor: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Pris: almindelig entré, voksne 50 kr., børn u/18 år gratis. Der kan forekomme forhøjede priser i forbindelse med arrangementer de pågældende dage.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Kapellanhusets beboere. Foto: Ingrid Riis

Kapellanhusets beboere. Foto: Ingrid Riis

Fotos: Ingrid Riis

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld