Fjerne forbindelser

Hjortspringbåden

Hjortspringbåden stammer fra første del af jernalderen, men ligner bronzealderens skibe. Båden kunne rumme ca. 24 mænd. Den havde en længde på 19 meter og en vægt på 350 kg. Besætningen sad på smalle bænke og padlede med årer, som var individuelt udformet til hver mand. På billedet ses en rekonstruktion i 1:1. Foto: Flemming Kaul, Nationalmuseet.

 

Bronzealderens veje på land var skabt til den lokale transport. Der var ikke tale om anlagte veje, men hjulspor eller trampestier mellem bopladser, helligdomme og gravhøje. Færdslen på land var dermed forbeholdt korte afstande, og man rejste til fods, i vogne eller på hesteryg. Kun når man skulle passere fugtige lavninger anlagde man regulære veje, der kunne være plankebyggede eller brolagte.

 

Skulle man tilbagelægge større afstande var søvejen det bedste valg. Det var ad søvejen, man etablerede og opretholdt handelsforbindelse. I bronzealderen begyndte man at bygge egentlige skibe, som kunne sejle på åbent hav, og det betød, at man kunne rejse længere væk end nogensinde før. Glasperler fra Ægypten, sværd fra Ungarn og skjolde fra Mellemeuropa er blandt de fund fra Danmark, som viser, hvor udstrakte handelsforbindelserne var.

 

Det var høvdingeslægterne, der styrede handelsforbindelserne. Venskabsbånd og gaveudveksling med fremmede stormænd sikrede adgangen til eftertragtede ressourcer, som bronze og rav. Kontrollen over færdselsårerne, hvor handelsvarerne blev transporteret, havde afgørende betydning for, om en slægt kunne opretholde magten i et område. I denne sammenhæng spillede gravhøjene med deres strategiske beliggenhed, symbolik og signalværdi en væsentlig rolle.

 

 

Bronzealderen - Svanevig
Gyldne tider
Sværdet - våben og symbol