Fædrelandets fødsel

Sort/hvid-billede af omgivelserne ved Skovpavillonen

Skovpavillonen kan lige anes i hjørnet, og der er ingen tvivl om at der har været en fantastisk stemningen lige her i udkanten af skoven ned til søen. Det er forståeligt, hvorfor netop denne placering blev valgt.

 

Uagtet enevælden igennem 1840’erne igen og igen forsøgte at lukke munden på de mange kræfter, der talte for indførelsen af en fri forfatning, måtte styret til sidst give efter for presset. I januar 1848 døde Christian VIII efter blot ni år på tronen, og på sit dødsleje pålagde han sin efterfølger, sønnen Frederik VII, at give riget en fri forfatning. Frederik VII fulgte rådet, og d. 22. marts indsattes en overgangsregering, der skulle styre riget og lede arbejdet med udarbejdelse af en ny grundlov. En regering, hvor lokale kræfter som besidderen af Knuthenborg, Frederik Marcus greve Knuth, og præsten i Vester Ulslev, D.G. Monrad, fik tildelt ministerposter.

 

Som allerede Christian VIII havde forudset, så ville afskaffelsen af enevælden ikke ske uden omkostninger. Samtidig med nedsættelsen af overgangsregeringen brød oprøret ud i hertugdømmerne, og den sidste borgerkrig i Danmark var en realitet. Treårskrigen prægede de næste års politiske og nationale scene, og alt imens der krigedes i det sønderjyske, blev rigets nye frie grundlov vedtaget d. 5. juni 1849. Samtidig blussede danskhedsfølelsen for alvor op, og selv om det først fra 1854 var tilladt at flage med dannebrog, var fædrelandet kommet i højsædet, og steder som skovpavillonen blev dyrket. Ikke blot som billede på det særligt danske, men som indbegrebet af de nye og frie tider, hvor det var borgerskabet og bondestanden, der var den nye tids mænd.

Guldalder - Frilandsmuseet
Midt i en brydningstid
Kampen for en fri forfatning
Orla Lehmann