Kampen for en fri forfatning

Maleri af Skovpavillonen

 

Det er formentlig ingen tilfældighed, at skovpavillonen kom til at ligge, hvor den endnu i dag er placeret med den smukke udsigt over søerne. Opført af midler fra lokale og med gæster fra såvel by som land var pavillonen sindbilledet på det nye og frie Danmark, som høj såvel som lav op gennem 1800-tallet havde kæmpet for.

 

Kampen for en fri forfatning var på Lolland-Falster ikke kun noget, der fandt sted hos borgerskabet og embedsværket, men også noget bønderne engagerede sig kraftigt i. Ved Christian VIIIs tronbestigelse i 1839 modtog han fra hele landet adresser – skriftlige henvendelser – med lykønskninger. Også fra bønderne i Nørre Herred på Vestlolland, der tillod sig at fremsende et ønske om en fri forfatning a la den norske, som Christian VIII som ung havde stået bag. Adressen, der var den eneste af sin art fra bondestanden, vidner om, at debatten om en fri forfatning var udbredt på Sydhavsøerne, og at både bønder og borgere var velinformerede og dybt optaget af den politik.

Guldalder - Frilandsmuseet
Midt i en brydningstid
Orla Lehmann
Fædrelandets fødsel