Byen og fabrikken

Opstalt til roesukkerfabrikken Lolland

Opstalt til Roesukkerfabrikken Lolland i 1872, leveret som led i totalentreprisen fra Braunschweigische Maschinenbauanstalt.

 

Holeby er i dag en fornem repræsentant for de danske stationsbyer, der opstod i kølvandet på anlæggelsen af jernbaner i slutningen af 1800-tallet og et par årtier frem.

 

Allerede i 1864 havde civilingeniør Kröhnke udviklet et fantastisk trafikprojekt, der skulle forbinde København og Hamborg i Fugleflugt med en jernbaneforbindelse og dampfærgeforbindelse over Østersøen. Sammenlignet med datidens trafikprojekter var Fugleflugtslinjeprojektet enormt og på linje med vor tids Femern Bælt tunnel. Kröhnkes projekt blev vedtaget i både Landsting og Folketing i 1866 og stadfæstet af kongen, men projektet strandede på finansieringen og blev den tids største trafikpolitiske fuser. Der skulle gå næsten 100 år, før Fugleflugtslinjen blev til virkelighed. Men kun 10 år, før jernbanen var en realitet.

 

Jernbanespor til sukkerfabrikken

Jernbanen var vigtig for at få fragtet roerne til Holeby.

 

Fabrikken skulle nødvendigvis forsynes med kvalitetssikrede leverancer af sukkerroer. Denne sammenkobling af fabrik og avlsbrug var afgørende for placeringen af fabrikken på Sydlolland.

 

Brødrenes planer for sukkerfabrikken forløb parallelt med statens planer om etablering af jernbaner og en ny havn på Lollands sydkyst. Der kom ingen havn på Sydlolland før i 1900-tallet, og den nærmeste havn var Bandholm. Så fabrikken var fra starten helt afhængig af en jernbaneforbindelse. Det var derfor altafgørende, at jernbanen mellem Rødby og Maribo i 1874 kunne indvies med et sving forbi Brødrene Frederiksens fabrik i Holeby.

Industrialiseringen - Holeby Sukkerfabrik
Danmark i forandring
Brødrene Frederiksens industrieventyr
Arbejderbebyggelse & udenlandske landarbejdere