Kilder

Industri, Industri 25 stk. dansk kulturarv flere forfatter Kulturstyrelsen 2007

http://slks.dk/25-fantastiske-industrier/7-roesukkerfabrikken-lolland/

http://museum-online.dk/mlf/kulturmiljoe/landsbykataloget.pdf

Landsbykataloget. Julie Fryd Johansen og Lolland-Falsters Stiftsmuseum for Lolland Kommune 2007. Revideret af Museum Lolland-Falster 2011.

Else-Marie Boyhus: Fabrikken ”Lolland” og dens avlsbrug. Lolland-Falsters Historiske Samfund 1973

Hanne Christensen 2007: Dansk industri Sukkerfabrikkerne. Roer i lange baner Guldborgsund Museum

Erik Møller Nielsen: Stationsbyen Holeby Vækst og stilstand s. 80-83 i 24 Kulturmiljøer i Storstrøms Amt (eds: Erik Møller Nielsen og Naomi Pinholt) Storstrøms Amt 2005

Ove Nielsen 2012: Sukkerroernes pionerer. S. 134-35 i Lolland-Falster. Historier i landskabet. Lolland-Falster Historiske Samfund 2012 – 100. årgang

Georges Nellemann: Polske landarbejdere i Danmark Folk og Kultur 1983

Søren Kolstrup: Polske stemmer 1892-2008 2010

Gerhard Faye  (ansat som kemiker på sukkerfabrikken Lolland i 1874) beskrev genvordighederne i forbindelse med fabriksbyggeriet i Maribo amts økonomiske Selskabs årbog 1912:

”Der var den gang ingen bane, så alle materialerne, de tunge maskiner osv. måtte transporteres pr. akse, og hvem, der kendte de lollandske biveje på den tid, vil forstå, at de efterhånden blev forvandlet til bundløst lerælte. Om arbejdsforholdene skriver daværende bestyrer fra Amerika: Da så fabrikken skulle bygges og sættes i gang i 1873, blev arbejdsforholdene desperate. Jeg har ikke i de 45 år, jeg har været knyttet til fabriksvirksomhed, kendt blot tilnærmelsesvis noget lignende. Jernbanen var under bygning og fordrede mange folk, bøndergårdene og husene, der var gået til grunde under stormfloden, skulle genopføres, fabrikken gøres færdig, roerne passes osv. osv. Resultatet var komplet demoralisation: Folkene arbejdede en halv snes dage ved et foretagende til høje lønninger, så holdt de blå uge og begyndte om igen ved jernbanen eller et andet sted, mens sagerne andre steder gik, som de bedst kunne.”

Gerhard Faye fortsætter: ”Følgen af alle disse vanskeligheder blev da også, at fabrikken, der skulle være færdig i oktober, først nåede at blive færdig i januar 1874. Hvad det vil sige for gennemførelsen af en kampagne først at komme i gang i januar måned vil enhver kunne forstå, der har lidt kendskab til roesukkerfabrikation. Man ville kunne forstå de umådelige vanskeligheder, der optårnede sig for hele den uøvede stab af unge mennesker, der skulle gennemføre en kampagne i sne og is i årets koldeste måneder, forstå at man undertiden nær havde opgivet ævret. Og resultatet var selvfølgelig også derefter: højst utilfredsstillende. Kampagnen sluttede først de sidste dage i april, samtidig med, at roesåningen skulle begynde!”