Kvinder & børn/unge

To kvinder og et barn på en bænk ved vandet

 

Fattige børn blev brugt som billig arbejdskraft, bl.a. på Clemmensens Tobaksfabrik i Nakskov. Men bortset fra lærlingene, er der ikke noget, der tyder på, at skibsværftet havde børne- eller ungearbejdere. Kommunale daginstitutioner for mindrebemidlede (1901-1919) betød, at kvinderne i fattige familier kunne komme ud og tjene penge til familien. Der arbejdede ikke mange kvinder på skibsværftet, men enkelte kvinder var ansat som sekretærer og passede værftets telefoncentral.

 

Kvindernes rolle i samfundslivet begyndte med bl.a. stemmeret i 1915. Men set i et større perspektiv gik det kun langsomt fremad og tog først for alvor fart i 1960’erne. I 1933 med Kanslergadeforliget skete en reform af Socialloven, samlet i fire love, grundlaget for den senere velfærdsstat. Trods den store arbejdsløshed i 1930’erne betød socialreformen, at flere fattige fik et bedre liv, og børnene kunne med tiden nøjes med at gå i skole uden også at skulle arbejde.

 

Både kvinder og børn fik bedre vilkår i perioden efter 1. verdenskrig. Nakskov skibsværft var i 1944 én af pionererne i forhold til at få undersøgt og behandlet de ansatte for tuberkulose. På værftets regning blev en røntgenvogn opsat midlertidigt ved værftet, og de sygdomsramte kom i behandling. Nakskov by fulgte det gode eksempel og fik derefter hele byen undersøgt samme år. 

 

Skibsværftet var i sin storhedstid egnens største virksomhed. Der var et skiftende antal lærlinge ansat gennem hele værftets levetid. Ofte var de på lærlingekontrakt i 4-5 år med skole om aftenen, efter arbejdsdagen på værftet var forbi. Aftenundervisningen foregik bl.a. på Teknisk skole i Nakskov, men alt efter fag også på andre af byens skoler.

Mellemkrigstiden - Nakskov Skibsværft
Arbejderne på barrikaden
Arbejderbyen Nakskov